Wolfsburg i problemer mod bundhold
10. feb. 2012 23.04 BundesligaWolfsburg var i store problemer mod Michael Lumb og bundholdet Freiburg i fredagens bundesligaopgør. Freiburg fik udlignet Wolfsburgs føring to gange, men Wolfsburg endte alligevel med at hive en 3-2-sejr hjem.
Petr Jirack scorede til 1-0 efter fem minutter, men udligningen faldt ved Johannes Flum bare fem minutter senere. Bolden var i nettet til ny Wolfsburg-føring 2-1 efter et kvarters spil, hvorefter Daniel Caliguiri udlignede efter 38 minutter. Sejresmålet blev scoret af Petr Jiracek efter en times spil.
- Freiburg var det bedste hold og var uheldige at tabe. Det er et mysterium for mig, hvorfor vi mister selvtillid, selv om vi kommer foran, sagde Wolfsburg-træner Felix Magath efter sejren.
Wolfsburg ligger midt i rækken med 27 point, mens Freiburg kæmper en hård kamp i bunden med bare 17 point.