preload loader
Ståle Solbakken skriger igennem på sidelinien under kampen mod HSV i Köln

Ståle Solbakken skriger igennem på sidelinien under kampen mod HSV i Köln

Foto: Patrik Stollarz © Scanpix

 

Solbakkens Köln nedlagt af sent HSV-mål

12. feb. 2012 19.39 Fodbold

Ståle Solbakken kom søndag under yderligere pres i tyske FC Köln, der på hjemmebane tabte 0-1 til Hamburger SV i Bundesligaen.

Den tidligere FC København-træner sparkede til trænerboksen i ren frustration, da HSV's Jose Paolo Guerrero med en scoring tre minutter før slutfløjt sikrede gæsterne sejren.

Frem til scoringen havde de to mandskaber holdt hinanden i et jerngreb i en kamp, der var fattig på højdepunkter.

Viljen til at få alle tre point var til stede hos begge mandskaber, men kun få gange formåede de to hold at true hinandens mål. Stort set hver gang kom der en tackling i vejen.

HSV turde at satse en smule mere i slutfasen, mens værterne begyndte at indstille sig på en pointdeling.

20 minutter før slutfløjt forsøgte gæsternes Mladen Petric at vippe et skudforsøg fra Marcell Jansen op i nettaget. Desværre røg forsøget to meter over Kölns mål.

Lidt senere blev Dennis Aogo spillet fri og var tæt på at score. Og så kom målet omsider, da Jose Paolo Guerrero blev spillet fri på kanten og fra en spids vinkel sendte bolden over målstregen.

Sejren sender HSV op på Bundesligaens 10.-plads, mens Solbakkens Köln har to point færre på 12.-pladsen.

FC Köln har nu tabt 11 af 21 kampe i Tysklands bedste fodboldrække.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Carsten V. bekræfter trænerstop

25. maj 2012 18:27Superliga

FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen bekræfter, at klubben leder efter en ny cheftræner. Men han afviser, at der er tale om en fyring.

 

Brasiliansk presse: Danmark er favorit

25. maj 2012 19:59Landsholdet

Under normale omstændigheder er Brasilien altid favorit, når modstanderen er Danmark. Men sådan er det ikke i lørdagens venskabskamp i Hamborg.

 

Håndboldkvinderne tæt på OL

25. maj 2012 21:52Landshold kvinder

Det var ikke kønt, men Danmark besejrede Tunesien i den første kamp ud af tre i OL-kvalifikationen, hvor to hold indløser billet til London.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Bundesliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.