preload loader
Per Krøldrup

Per Krøldrup kunne kigge langt efter bolden og kvartfinalerne.

Foto: FILIPPO MONTEFORTE

 

Skrevet af: 

 

Stor nedtur for Krøldrup og co. mod Bayern

09. mar. 2010 23.11 Champions League

Den danske forsvarsspiller Per Krøldrup spillede hele kampen for Fiorentina, da italienerne tirsdag aften missede Champions League-kvartfinalen trods en 3-2-hjemmesejr over Bayern München.

Samlet sluttede 1/8-finaledysten 4-4, men på grund af tyskernes to mål på udebane går Bayern videre i turneringen.

Krøldrup scorede Fiorentinas enlige mål i det første opgør i München, men denne gang kom danskeren ikke på måltavlen. Det gjorde til gengæld holdkammeraten Juan Vargas, som midtvejs i første halvleg bragte værterne foran 1-0.

Vargas scorede flot fra en spids vinkel, men Bayern-målmand Hans-Jörg Butt så skidt ud i situationen. Butt kunne ikke holde Marco Marchionnis langskudsforsøg, og returbolden blev straffet.

Arjen Robben havde en stor mulighed for at udligne før pausen, men den hollandske kantspiller fejlede totalt foran Fiorentinas mål, hvor Sebastian Frey dog også gjorde sig stor inden afslutningen.

Fiorentina-topscorer Alberto Gilardino burde kort efter pausen have bragt værterne yderligere foran, men trods en helt fri position foran mål måtte han se Butt gøre noget af skaden fra det første mål god igen.

Til gengæld scorede Stevan Jovetic kort tid efter til 2-0, og så var Bayern for alvor i problemer. Men målet var blot begyndelsen på 10 vanvittige minutter.

Bayern-anfører Mark van Bommels reduceringsmål til 1-2 få minutter efter Jovetic' scoring betød, at holdene stod helt lige. Men hollænderens skud kunne tyskerne kun glæde sig over i få minutter, for så scorede Jovetic til 3-1 for værterne. 

Robben ville dog gøre sin skade fra første halvleg god igen, og med et flot langskudsmål reducerede han til 2-3, og dét mål viste sig i sidste ende at være vitalt for tyskerne.

Send eller anbefal link

 

Tophistorier lige nu
  

Bjørn: Jeg skal bevare fokus

10. feb. 2012 17:18Golf

Thomas Bjørn håber at kunne holde fokus i Dubai, som da han besejrede Tiger Woods i 2001.

 

Bendtner: Ikke cool som Batman

10. feb. 2012 16:24

Nicklas Bendtner synes ikke, at han ser lige så cool ud som Batman med sin nye maske på.

 

Hovedsponsor vil beholde Contador hos Riis

10. feb. 2012 15:34Cykling

Saxo Bank ser meget gerne, at Bjarne Riis og dopingdømte Alberto Contador fortsætter samarbejdet efter 2012.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Champions League

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.