preload loader
Iker Casillas og Real Madrid blev slået ud af Lyon.

Iker Casillas og Real Madrid blev slået ud af Lyon.

Foto: Felix Ordonez © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Bitter skuffelse hos Real Madrid

11. mar. 2010 06.59 Champions League

Real Madrid har brugt milliarder af kroner inden sæsonen på stjerner som Cristiano Ronaldo og Kaka.

Alligevel lykkedes det ikke for den spanske storklub at opnå den ventede succes i Champions League, da holdet blev sendt ud af franske Lyon i 1/8-finalerne.

Træner Manuel Pellegrini var derfor ikke tilfreds efter onsdagens 1-1-kamp mod Lyon på hjemmebanen i Madrid.

- Jeg forlader Champions League med en blanding af skuffelse, bitterhed og fiasko. Vi skulle selvfølgelig have lukket den kamp i første halvleg. Vi havde chancerne, men udnyttede dem ikke, siger Pellegrini ifølge TV3+.

- Fodbold er indrettet sådan, at man kan ryge ud af denne slags turneringer. Klubben havde regnet med at komme længere, og det havde vi også internt i truppen. Nu må vi analysere, hvad der gik galt og arbejde på at vinde den hjemlige liga, fortæller Real Madrid-træneren.

Drømmen on hjemmebane
Havde spanierne nået hele vejen til Champions League-finalen, så ville holdet stå med en stor fordel, da den skal spilles på Santiago Bernabeu.

- En af konsekvenserne er, at vi ikke kommer til at spille finalen på Bernabeu, og det er en skuffelse. Nu skal vi sikre, at skuffelsen ikke påvirker vores spil i ligaen, forklarer Pellegrini.

Midtbanespilleren Guti, der lagde op til Cristiano Ronaldos 1-0-scoring efter seks minutter, deler trænerens ærgrelse.

- Det er en skam og viser, at vi ikke formår at lukke de vigtige kampe. Vi skal optræde mere som et hold end som individualister. Nu har vi kun ligaen at bekymre os om, siger Guti.

 Real Madrid topper den spanske liga med samme pointtal som FC Barcelona.

Send eller anbefal link

 

Tophistorier lige nu
  

Jan Ullrich siger undskyld

10. feb. 2012 07:51Cykling

Jan Ullrich beklager sin kontakt med dopinglægen Fuentes, og undskylder, at han dopede sig i sin karriere. En karriere, som nu endelig er helt slut.

 

Olsen: Glædeligt at talentarbejde virker

10. feb. 2012 11:05

Udlandet har fået øje på danske fodboldtalenter. De unge spillere bliver bedre uddannet nu end for fem-seks år siden, og det har udlandet opdaget.

 

Eller besejrede Nielsen i NHL

10. feb. 2012 06:33Ishockey

Lars Eller og Montreal vandt 4-2 mod Frans Nielsen og New York Islanders, da de mødtes i danskeropgør på Long Island. Begge hold er udenfor slutspil

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Champions League

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.