Overblik: Ugens kampe i Champions League

I aften går den europæiske fodboldturnering Champions League i gang igen, når 1/8-finalerne skal afvikles.

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo skal i denne uges på papiret største fodboldopgør udfordre sin tidligere klub Manchester United onsdag aften i 1/8-finalen i Champions League.

Men allerede i aften går to andre 1/8-finaler i gang, og der er flere interessante opgør i vente med nogle af de absolut største og bedste klubber i Europa.

Det kan man også se ved at kigge på placeringerne i de hjemlige ligaer, hvor de nuværende førerhold i England, Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig, Portugal, Tyrkiet, Ukraine og Skotland alle er med blandt de 16 bedste hold.

I aften:

Celtic-Juventus.

Celtic er nummer et i den skotske liga, mens Juventus fører Serie A i Italien.

Valencia-Paris St. Germain.

Valencia er nummer fem i den spanske Primera Division, mens PSG topper den bedste franske række.

Onsdag:

Real Madrid-Manchester United.

Real Madrid er nummer tre i Spanien, mens United topper Premier League i England.

Shakhtar Donetsk-Borussia Dortmund.

Ukrainske Shakhtar Donetsk fører den hjemlige liga suverænt, mens Dortmund er nummer to og halser 15 point efter Bayern München i den tyske Bundesliga.

Tirsdag 19. februar:

Porto-Malaga.

Porto topper den portugisiske række, mens Malaga er nummer fire i Spanien.

Arsenal-Bayern München.

London-klubben Arsenal er nummer fem i Premier League, mens Bayern München fører den bedste tyske række.

Onsdag 20. februar:

Galatasaray-Schalke 04.

Galatasaray fører den bedste tyrkiske række, mens Schalke 04 nummer 10 i Tyskland

AC Milan-FC Barcelona.

Storholdet Milan er blot nummer fem i Italien, mens Barcelona fører den bedste spanske række.

Alle 1/8-finaler spilles klokken 20.45.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen: