preload loader
Bashkim Kadrii lyste op i årets sidste Superligakamp - det har OB intentioner om at fortsætte mod Fulham.

Bashkim Kadrii lyste op i årets sidste Superligakamp - det har OB intentioner om at fortsætte mod Fulham.

Foto: Claus Fisker © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

OB-træner før Fulham-kamp: Ingen lejrskole

13. dec. 2011 12.48 Europa_League

Selv om OB ikke kan gå videre fra gruppespillet i Europa League, så kræver OB-træner Henrik Clausen, at onsdagens opgør i London mod Fulham bliver taget seriøst.

- Det bliver en spændende kamp, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få et godt resultat, siger Henrik Clausen.

Der er fortsat en hel del at spille for i fynboernes optik.

- Vi kan bruge kampen til at slutte ordentligt af. Det bliver en fin kamp, vi skal spille mod et Premier League-hold, som i hvert fald er favoritter.

- Vi spiller den som om, vi kunne gå videre. Det er ikke noget med, at der er lejrskoletur over det, og at alle skal have lov at komme på banen, fastslår Henrik Clausen.

Fulham skal bruge en sejr for at være helt sikker på at gå videre fra gruppen, da Wisla Krakow med en sejr hjemme over Twente ellers overhaler Fulham. Twente er allerede videre fra gruppen.

- Jeg håber bestemt, vi kan drille Fulham. På den ene side skal vi gå benhårdt efter chancen og drømmen om at vinde, men vi skal også være realistiske og sige, at Fulham er favoritter.

- Hvis vi spiller mod dem 10 gange, så er det måske kun to-tre gange, vi kan få point ud af det, vurderer Henrik Clausen.

OB vandt efterårets sidste superligakamp på udebane over Sønderjyske, og det skal der gerne bygges videre på, selv om fynboerne er færdige i Europa.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Så kan man måske tænke, at Fulham har mere at spille for, end vi har.

- Vi kan jo ikke gå videre, og det kan de. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få et godt resultat, som kan gøre, at vi slutter efteråret endnu bedre af, understreger OB-træneren.

OB's kamp mod Fulham spilles onsdag klokken 21.05 på Craven Cottage i London.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Lars Jørgensen: Vores egen skyld

26. maj 2012 20:21

Flere kendelser fra de kroatiske dommere gik AG København imod i CL-semifinalen, men Lars Jørgensen bebrejder ikke dommerne.

 

Markussen: Vi snakkede ikke om dommerne

26. maj 2012 23:06Håndbold

Dommerne i CL-semifinalen var ikke et emne i den spanske lejr, fortæller Atletico Madrids danske spiller, Nikolaj Markussen.

 

Morten Olsen: Ikke sikker på Thomas Sørensen

26. maj 2012 18:27Landsholdet

Landstræneren er efter Thomas Sørensens rygskade ikke sikker på, at det bliver Stoke-målmanden der vogter det danske mål i EM-åbningen mod Holland.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Europa_League

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.