preload loader
Daniel Agger

Daniel Agger er ankommet til Liverpool og blevet enig om en kontrakt med storklubben.

Foto: Peter Clausen © Scanpix

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen/ritzau/

 

Daniel Agger skifter til Liverpool

11. jan. 2006 10.05 Int. fodbold Opdat.: 11. jan. 2006 18.20

Liverpool og Brøndby er blevet enige om Daniel Aggers skifte til den engelske klub.

Danskere i Liverpool

  • Jan Mølby (1984-1996)
  • Torben Piechnik (1992-1994)
  • Michael Stensgaard (1994-1997)
  • Jørgen Nielsen (1997-2002)

Agger er ifølge avisen Liverpool Echo ankommet til den engelske by og blevet enig med den engelske storklub om en kontrakt.

Ifølge avisen betaler Liverpool 5.8 millioner pund (ca. 63 mio. kroner) for danskeren. Det er det største beløb nogensinde i en handel mellem en Superligaklub og en udenlandsk klub.

Onsdag aften kan man på BBC's hjemmeside se Champions League-vindernes manager Rafael Benitez udtale sig i meget positive vendinger om Daniel Agger. Og spanieren vil normalt aldrig sige et ord om en spiller, før Liverpool har kontrakten på plads.

- Vi har fulgt Daniel gennem lang tid. Vi talte første gang med Brøndby om ham, da vi var i Monaco i forbindelse med Super Cup-finalen. På det tidspunkt var han ikke til salg, siger Rafael Benitez til BBC.

I klasse med Hyypia og Carragher
Manager Rafa Benitez forventer, at den 21-årige dansker kan konkurrere med Sami Hyypia og Jamie Carragher om pladsen i Liverpools forsvar.

- Han er en meget snu forsvarer. Han placeringsevne er meget god, og han læser spillet godt. Selvfølgelig skal han forbedre sig på nogle områder, men han er ung, og vi vil hjælpe ham. Han er en mulighed for førsteholdet inden for kort tid, siger Benitez.

Liverpool fulgte Daniel Aggers comeback tæt, hvor han fik 25 minutter i UEFA Cup-kampen mod Palermo efter at have været ude med en ledbåndsskade i tre måneder.

- Og vi vidste, at han har det niveau, vi kræver, selvom han kun spillede 25 minutter. Vi har fået fortalt, han er en af de bedste forsvarer i Danmark i 20 år. Mange talentspejdere har rost ham i høje toner, og der har været stor interesse fra andre klubber, siger Liverpools manager.

Agger skal nu igennem lægetjekket, før han endelig kan kalde sig for Liverpool-spiller.

Største handler mellem Superliga og Europa:

Christian Poulsen (FCK - Schalke): 50 mio. kr
Ebbe Sand (Brøndby - Schalke): 42 mio. kr.
Thomas Kahlenberg (BIF - Auxerre): 30 mio. kr.
Martin Albrechtsen (FCK - WBA): 28 mio. kr.
Per Pedersen (OB - Blackburn): 25 mio. kr.
Jesper Grønkjær (AaB - Ajax): 24 mio. kr.
Mohammed Zidan (FCM - Bremen): 22,5 mio. kr.
Morten Skoubo (FCM - Gladbach): 20 mio. kr.
Morten Skoubo (BIF - Sociedad): 18,5 mio. kr.
Claus Jensen (Lyngby - Bolton): 17,5 mio. kr.
Jesper Christiansen (OB - Rangers): 16 mio. kr.
Peter Løvenkrands (AB - Rangers): 14,5 mio. kr.
Mads Junker (FCN - Vitesse): 11,5 mio. kr.

Kilde: Tips-bladet / DR Sporten. Beløbene er i det fleste tilfælde ikke officielle, men angivet skønsmæssigt efter oplysninger i pressen.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Bjørn blander sig i Dubai

9. feb. 2012 15:10Golf

Thomas Bjørn fik en fin start i Dubai Desert Classic, mens det gik knap så godt for Anders Hansen.

 

David Cameron uenig med Capello om Terry

9. feb. 2012 16:18Int. fodbold

Den britiske premierminister, David Cameron, mener ikke, at John Terry i øjeblikket kan være engelsk anfører

 

Bendtner melder sig klar til kamp

9. feb. 2012 12:20

Nicklas Bendtner er kommet sig over sin skade i ansigtet og er klar til at spille i weekenden. Det må han bare ikke.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.