Patrick Kluivert er færdig i Valencia, hvor han kun nåede at spille 202 minutter i en hel sæson.

Patrick Kluivert er færdig i Valencia, hvor han kun nåede at spille 202 minutter i en hel sæson.

Foto: Jose Jordan © Scanpix

 

Skrevet af: Anders Laursen

 

Kluivert ud af klappen i Valencia

05. jul. 2006 19.02 Int. fodbold

Patrick Kluivert er uønsket i Valencia. Den spanske klub har bedt den hollandske angriber om at finde andre græsgange. Til gengæld har Fernando Morientes fuldendt sit skifte til Valencia.

Kluivert er blevet udeladt af truppen, der er taget på træningslejr i Holland, og det samme gælder den italienske trio Marco di Vaio, Bernardo Corradi og Stefano Fiore samt den spanske midtbanespiller Francisco Rufete.

- De indleder alle træningen på et senere tidspunkt, og de har fået sommerpausen til at finde andre klubber, siger Valencia-træner Sanchez Flores.

Patrick Kluivert har været plage af skader, siden han for et år siden skiftede fra Newcastle til Valencia, og han var heller ikke med i Hollands VM-trup.

I februar måtte Kluivert på operationsbordet for en skade i højre knæ, og alt i alt har han kun spillet 202 minutter for den spanske klub.

Men nye ansigter er på vej. Onsdag faldt kontrakten med Fernando Morientes endeligt på plads. Den 30-årige spanske angriber skifter fra Liverpool på en treårig aftale. Valencia har lagt ca. 45 mio. kr. på bordet for Morientes.

 

 

 

Send link til:

 

Mest læste

Terry frataget anførerhverv for England

5. feb. 2010 17:15Int. fodbold

Englands landstræner Fabio Capello har frataget John Terry anførerbindet på grund af et sidespring med en holdkammerats tidligere kæreste.

 

Mest læste

Dobbelt op for Løvenkrands i Newcastle

5. feb. 2010 23:03Int. fodbold

Peter Løvenkrands fik den sidste halve time og kvitterede med to mål, da Newcastle slog Cardiff 5-1 i den engelske 1. division.

 

Mest læste

Fabio Capello hyldes over Terry-beslutning

6. feb. 2010 14:23Int. fodbold

Engelsk presse roser landstræner Fabio Capello for at have truffet en hurtig beslutning om at tage anførerbindet fra den skandaliserede John Terry.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.