Arsenal holder godt fast i Song
25. nov. 2009 17.26 Int. fodboldPremier League-klubben Arsenal er godt i gang med et sikre sig for fremtiden.
Således har klubben skrevet en langtids-kontrakt med den 22-årige midtbanespiller Alexandre Song Billong, står der på klubbens officielle hjemmeside.
Det er dog ikke oplyst præcist, hvor lang tid kontrakten løber.
Alexandre Song Billong har spillet 15 landskampe for Cameroun, og han fik sit gennembrud for The Gunners i sidste sæson, hvor det blev til hele 48 optrædener i diverse turneringer.
I sidste uge skrev Arsenal også lange kontrakter for fremtiden med Eduardo og Sanchez Watt.