preload loader
Arek Onyszko er ikke længere målmand for OB. Efter 231 kampe for fynboerne er det slut.

Arek Onyszko glæder sig til igen at skulle ud at gribe nogle bolde.

Foto: Claus Fisker © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Onyszko har fået job i Polen

13. jan. 2010 15.36 Int. fodbold Opdat.: 13. jan. 2010 17.33

Selv om det glippede med en kontrakt i engelske Plymouth, så er det alligevel lykkedes for den fyrede FC Midtjylland-målmand at finde sig en ny klub inden forårssæsonen.

Onyszko har skrevet kontrakt med Odra Wodzislaw, der ligger sidst i den bedste polske række.

- Jeg skriver en kontrakt med dem for seks måneder, og så får vi se. Hvis vi bliver i Superligaen, så forlænger vi måske aftalen. Hvis jeg spiller rigtig godt, så kommer jeg videre i min karriere, siger Arek Onyszko til DR Sporten.

Odra Wodzislaws unge førstemålmand er skadet i øjeblikket, og derfor har Onyszko fået chancen.

Glemmer det sidst år
Og efter godt 11 år i dansk fodbold, hvor han både har spillet for Viborg, OB og senest FC Midtjylland, vender Onyszko dermed hjem til Polen med mange gode minder.

- Det sidste år var måske ikke så heldigt, men ellers synes jeg, jeg har haft en fantastisk tid i superligaen. Og jeg synes, jeg har gjort det rigtig godt på banen. Så jeg kan kun være stolt. Når jeg skifter til Polen, så vil jeg kun huske Danmark for en god tid. Jeg gider ikke tænke på det sidste år, fastslår Arek Onyzsko.

Målmanden blev i efteråret sat af holdet i FC Midtjylland på grund af de udtalelser, han kommer med i sin bog "Fucking Polak".
 

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Gamle stjerner vil have Tottenham-boss

9. feb. 2012 06:43Int. fodbold

Flere tidligere engelske landsholdsprofiler er enige om, at Tottenhams træner Harry Redknapp bør overtage jobbet som engelsk landstræner.

 

Capello går af som engelsk landstræner

8. feb. 2012 20:34Int. fodbold

Italieneren Fabio Capello stopper med øjeblikkelig virkning som engelsk landstræner. Det bekræfter han på det engelske fodboldforbunds hjemmeside.

 

Aalborg fik revancheret pokalnederlag

8. feb. 2012 20:12Liga mænd

Aalborg fik revanche fra weekendens pokalfinalenederlag til AG København, da de besejrede mesterholdet hjemme i Gigantium.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.