Rommedahl på måltavlen i Ajax-sejr
07. feb. 2010 18.48 Int. fodboldDennis Rommedahl scorede kampens sidste mål, da Ajax med en hjemmesejr på 3-0 over Twente tilføjede Kenneth Perez og hans holdkammerater det første nederlag i sæsonen i den hollandske liga.
Mens Kenneth Perez spillede hele kampen for Twente, var Dennis Rommedahl og Christian Eriksen placeret på Ajax-bænken fra start. Med 22 minutter tilbage af kampen kom Rommedahl på banen, og kort efter scorede han til 3-0.
Med nederlaget er Twente tre point efter førerholdet PSV Eindhoven, mens Ajax er nummer tre, ni point efter PSV.