Daniel Jensen på rette vej
08. feb. 2010 16.21 Int. fodboldDaniel Jensen er på vej tilbage fra sin seneste skadespause. Den danske midtbanespiller i Werder Bremen har blot spillet den første kamp efter nytår og siden siddet ude, men nu håber han at være klar om et par uger.
- Jeg har fået en indsprøjtning, efter at der blev fundet betændelse nede ved knoglen i foden. Det har selvfølgelig været irriterende, men omvendt er jeg glad for, at vi nu har fundet ud af, hvad årsagen har været, og jeg er tæt på at komme ind i træningen igen, siger Daniel Jensen til Onside.