Schalke hænger på i toppen
13. mar. 2010 10.12 Int. fodboldSchalke 04 lægger pres på Bayern München i toppen af Bundesligaen, hvor de kongeblå fra Ruhr-distriktet nu har lagt sig i spidsen efter 2-1-sejren over Stuttgart.
Kampen mod Stuttgart blev afgjort i løbet af de første 10 minutter af 2. halvleg. Først sendte Edu hjemmeholdet foran kort efter pausen, men Serdar Tasci udlignede hurtigt.
Nok en gang var Kevin Kuranyi redningsmand for Schalke, da han blev matchvinder med sit til 2-1 efter 55 minutter.
Kuranyi er med sine 15 mål nu også topscorer i ligaen.
Schalke har et enkelt point mere end Bayern München, som lørdag møder Freiburg hjemme på Allianz Arena.