preload loader

Skrevet af: /ritzau/

 

Fransk landstræner dæmper VM-forventninger

15. mar. 2010 19.20 Int. fodbold

Frankrigs fodboldlandshold har ikke samme kvalitet, som det har haft tidligere.

Det erkender landstræner Raymond Domenech mindre end tre måneder før VM-slutrunden, hvor Frankrig i holdets gruppekampe møder Uruguay, Mexico og de sydafrikanske værter.

- Vi er i gang med et generationsskifte, forklarer Domenech.

- Bortset fra Brasilien, der har en kæmpe talentmasse, som sikrer dem en naturlig udskiftning, der ikke har konsekvenser for deres landshold, så kører alle andre landshold i cyklusser, fortæller den franske landstræner.

- Vi befinder os i en vanskelig del af cyklussen lige nu, hvor de ældre spillere har deres bedste tid bag sig, og dem skal vi erstatte. I øjeblikket kæmper vi for at genvinde vores høje niveau, forklarer Raymond Domenech.

Franskmændene, der var i VM-finalen i 2006 og vandt turneringen i 1998, har de senere år ikke været i stand til at levere samme præstationer.

EM i 2008 sluttede allerede efter gruppekampene for franskmændene, og i forbindelse med den seneste kvalifikation måtte Frankrig ud i to play-off-kampe mod Irland for at sikre pladsen ved VM.

Senest tabte Frankrig i Paris med 0-2 til Spanien i en venskabslandskamp.

VM i Sydafrika begynder den 11. juni.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Letland vil afholde VM med Danmark

9. feb. 2012 07:30Ishockey

Det lettiske ishockeyforbund håber at kunne dele VM-værtskab i ishockey med Danmark i 2017 og 2018.

 

Aviserne græder tørre tårer over Capello

9. feb. 2012 07:52Int. fodbold

Den engelske landstræner Fabio Capello vil ikke blive savnet ifølge avisernes ledere og kommentatorer.

 

Gamle stjerner vil have Tottenham-boss

9. feb. 2012 06:43Int. fodbold

Flere tidligere engelske landsholdsprofiler er enige om, at Tottenhams træner Harry Redknapp bør overtage jobbet som engelsk landstræner.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.