Irland godt fra start i EM-kval
03. sep. 2010 20.45 Int. fodboldIrland fik en god start i kvalifikationen til EM i 2012, da holdet ude slog Armenien 1-0.
Åbningskampen i gruppe B blev afgjort af den irske indskifter Keith Fahey, som scorede kampens enlige mål efter 76 minutters spil.
Irland, som gik glip af sommerens VM-slutrunde efter et yderst kontroversielt fransk mål, kan formentlig sætte yderligere tre point ind på kontoen, når Andorra kommer på besøg på tirsdag.
Lilleputnationen Andorra tabte fredag aften på hjemmebane 0-2 til Rusland, hvilket må siges, at være ganske hæderligt. Stuttgart-angriberen Pavel Pogrebnyak scorede begge russernes mål, heraf det ene på straffespark.