preload loader
brianjensen1

Brian Jensen har spillet en afgørende rolle i Burnleys succeshistorie - bl.a. blev han kampens bedste spiller, da holdet slog Manchester United i Premier League.

Foto: Scott Heavey © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Brian Jensen går til stålet i Burnley

05. sep. 2010 15.56 Int. fodbold Opdat.: 05. sep. 2010 16.10

Brian "the beast" Jensen er fast mand i buret for Burnley fra den engelske 1. division. Og efter godt 10 sæsoner i England er målmandens historie udkommet i bogform under titlen "Beast - fra Nørrebro til Premier League".

Den 35-årige keepers liv handler om hårdt arbejde. Han skiftede i år 2000 en reserverolle i hollandske AZ Alkmaar ud med fast spilletid i først West Bromwich, og siden 2003 Burnley været københavnerens hjemmebane.

- Jeg kommer jo fra et arbejdermiljø. Min mor og far har været hårdtarbejdende i mange, mange år, og jeg er selvfølgelig opvokset med den mentalitet. Og det er den samme mentalitet, de har i Burnley, som er en gammel mineby. Du skal gå godt til stålet, du skal ikke holde dig tilbage. Det er hårdt arbejde, og det er derfor vi passer godt sammen, siger han til DR Sporten.

Beast betyder stor - ikke bæst
Kælenavnet "the beast" havde han allerede fået, inden han overhovedet debuterede for West Bromwich i 1. division. For efter en uges prøvetræning i klubben havde holdkammeraten Chris Adamson besvaret spørgsmål om, hvad han syntes om sin nye konkurrent.

- Jamen, har du set, hvor stor han er, han er jo bare et "beast". Og da jeg spillede min debutkamp mod Tranmere Rovers, og vi fører 2-0, hører jeg oppe fra tribunerne nogle, der buher. Men jeg får at vide bagefter, at de faktisk siger "beeeaaast". Det har hængt ved lige siden, siger den store målmand.

Og så fastslår han, at beast ikke skal oversættes direkte til dansk.

- Jeg kan ikke lide, når det, når du oversætter det til dansk på den måde. "The Beast" har jo en helt anden betydning i England. Jeg er en stor person og høj, så det er en kærlighedserklæring ovre fra England. Den viser simpelthen bare, at folk godt kan lide, hvad de ser, forklarer Brian Jensen.

Bitter på Morten Olsen
Karrieren nåede i sidste sæson sit foreløbige højdepunkt, da han med Burnley fik en sæson i den bedste engelske række. Det danske landshold, derimod, har lange udsigter.

- Det er et ømt punkt for mig. Første skridt er at blive professionel fodboldspiller, det næste er at spille for sit land. Det, der gør, man er meget, meget skuffet og lidt bitter, er, at man ikke har været inde og bevise over for dem. Kom og se mig, lad mig prøve at træne sammen med Jer, så jeg kan bevise, at jeg er god nok. Men det er Morten Olsen, der bestemmer det, fastslår keeperen.

Brian Jensen slår dog fast, at landstræneren til hver en tid stadig er velkommen til at ringe, hvis han skulle mangle en mand på målmandsposten.

Bogen "Beast - fra Nørrebro til Premier League" er skrevet af Hans Krabbe og Dan Sørensen.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Jan Ullrich siger undskyld

10. feb. 2012 07:51Cykling

Jan Ullrich beklager sin kontakt med dopinglægen Fuentes, og undskylder, at han dopede sig i sin karriere. En karriere, som nu endelig er helt slut.

 

Eller besejrede Nielsen i NHL

10. feb. 2012 06:33Ishockey

Lars Eller og Montreal vandt 4-2 mod Frans Nielsen og New York Islanders, da de mødtes i danskeropgør på Long Island. Begge hold er udenfor slutspil

 

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.