preload loader
Wayne Rooney

Wayne Rooney stjæler overskrifterne i disse dage.

Foto: Byline: ANDREW YATES © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Sexskandaler overskygger Rooney og co.

06. sep. 2010 12.42 Int. fodbold

Sexskandaler i form af utroskab og luderbesøg fylder efterhånden så meget, når den engelske landstræner, Fabio Capello, samler sine tropper til kamp, at det er ved at være yderst pinligt.

Det seneste eksempel er op til tirsdagens EM-kvalifikationskamp mod Schweiz på udebane.

Denne gang er det holdets angrebsstjerne Wayne Rooney, der hænger på de negative overskrifter, efter at en række engelske tabloidaviser i weekenden skrev, at Manchester United-spilleren angiveligt har været sin kone, Coleen, utro med en prostitueret, mens konen sidste år var gravid.

Hverken det engelske fodboldforbund (FA), Capello eller Rooney har ikke sagt noget til sagen endnu. Men angriberen er udtaget til kampen, og holdkammeraten James Milner siger, at skandalen ikke påvirker Rooney.

- For os fodboldspillere handler det om at fokusere på det, der sker på banen. Vi oplever alle sammen op- og nedture, men fokus skal være på banen. Det er det, vi træner for, og Wayne har trænet godt med, siger Milner, som spiller for Manchester City.

Rooney er bestemt ikke den eneste landsholdsspiller, der har givet Capello hovedpine med pinlige sexskandaler. Tottenhams Peter Crouch samt Chelsea-spillerne Ashley Cole og John Terry har også brilleret med utroskab, hvilket tidligere på året kostede sidstnævnte anførerbindet på landsholdet.

Ikke første gang
Selvom det ikke er officielt, at Rooney har være sin kone utro under graviditeten, kunne noget tyde på det. Det er nemlig ikke første gang, at Rooney har været i medierne på grund af utroskab.

Det er faktisk sket en del gange, mens han har været sammen med konen, som han har dannet par med siden teenageårene. Denne gang gisner de engelske medier på, at konen forlader Rooney.

Sunday Mirror har angiveligt talt med en ven til Rooney. Den anonyme ven er citeret for følgende, som Rooney skulle have sagt til ham:

- Mit liv er ødelagt. Jeg har været så dum. Coleen vil ikke tilgive mig denne gang. Hun går fra mig.

Avisen har også talt med en veninde til escortpigen, som Rooney var utro med, og ifølge veninden har escortpigen ondt af Rooneys kone.

- Hun har ondt af Coleen, men samtidig må Wayne have kendt risikoen for at blive afsløret. For på nogle dates tog han hende med ud på bar og kasino, fortæller veninden.

 /ritzau/

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Riis vil forlænge med Contador

7. feb. 2012 22:11Contador-sagen

Nu hvor der er kommet en ende på Alberto Contadors sag, så vil Team Saxo Banks holdejer, Bjarne Riis, gerne forlænge samarbejdet.

 

Uforstående Contador accepterer dommen

7. feb. 2012 19:53Contador-sagen

Alberto Contador forstår ikke, hvorfor han har fået karantæne. Spanieren har valgt at acceptere dommen, selvom hans advokater stadig leder efter smuthuller.

 

Kasi-Jesper giver 100 procent til AGK

7. feb. 2012 23:23Liga mænd

Klubejer Jesper Nielsen lover stor succes til AG København med sit farvel til Rhein-Necker Löwen i Tyskland. Og han vil chokere på regnskabs-fronten.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.