Morten Olsen forlænger med fire år

Morten Olsen forlænger sin kontrakt med DBU og fortsætter som dansk landstræner. Keld Bordinggaard overtager ansvaret for U/21-landsholdet fra sommeren 2006.

Morten Olsen fortsætter som dansk landstræner. Han har forlænget sin aftale med DBU med hele fire år, så han nu er landstræner frem til 30. juni 2010.

Morten+Olsen
  • Født 14. august 1949.
  • Klubkarriere (aktiv)1986-89 1. FC Köln1980-86 RSC Anderlecht1976-80 Racing White Molenbeek1972-76 Cercle Brugge KV1970-72 B 19011957-69 Vordingborg
  • Træner-karriere2000-2010 Dansk landstræner1997-99 Ajax Amsterdam1993-95 1. FC Köln1990-92 Brøndby IF

Samtidig har han sikret sig mere indflydelse i DBU. Han skal nemlig ikke alene bestride jobbet som cheftræner A-landsholdet og ligalandsholdet, men skal også være med til at præge arbejdet med DBUs talentafdeling og de syv ungdomslandshold.

Morten Olsen får også indflydelse på den job-beskrivelse, der skal føre til ansættelsen af hans assisterende træner.

Den nuværende assistent-træner, Keld Bordinggaard, overtager ansvaret for U/21-landsholdet fra sommeren 2006.

Brænder stadig for det

Det er tredje gang, at Morten Olsen forlænger kontrakten med DBU. Men han er stadig sulten efter mere succes - og går efter som den første landstræner at kvalificere et landshold til fire slutrunden.

- Det kan være mit sidste trænerjob, og derfor er det også vigtigt, at det er noget, jeg brænder for, siger Morten Olsen.

Efter det ikke lykkedes at kvalificere landsholdet til VM 2006 har Morten Olsen haft flere konkrete bud på hånden fra klubber, der var interesseret i at ansætte ham. Men det har betydet meget for ham, at der i befolkningen har været en positiv stemning for ham - og den måde, som landsholdet spiller fodbold på.

- Dét, der først og fremmest har fået mig til at forlænge, er, at selv om vi ikke har kvalificeret os til VM, har der alligevel i befolkningen været en vis anerkendelse af den måde, vi har spillet fodbold på igennem de sidste seks år. En holdning om, at vi gerne skulle fortsætte på den måde, siger Morten Olsen.

Han tiltrådte som dansk landstræner 1. juli 2000 og forlængede igen kontrakten 1. juli 2002. Den nuværende kontrakt løb frem til sommeren 2006.

Er Morten Olsen det rigtige valg? Klik her og deltag i debatten.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve