Poulsen: Det dummeste jeg nogensinde har gjort
02. jun. 2007 23.49 LandsholdetDet var en brødebetynget Christian Poulsen som efter kampen talte på et pressemøde.
Den danske midtbanegeneral som udløste hele situationen kort før tid, da han slog Markus Rosenberg i maven beskrev episoden således:
- Jeg har en infight med en svensk spiller og føler at han slår ud efter mig to gange og så slår det klik for mig, jeg giver ham et slag i maven og jeg kan mærke at han får en mavepuster.
Christian Poulsen undskyldte sin opførsel overfor sine holdkammerater og tilskuerne i Parken.
- Det må ikke ske på det her niveau, det er det dummeste jeg nogensinde har gjort i en fodboldkamp.