preload loader
Christian Poulsen under træning på Santiago Bernabeu

Christian Poulsen er rejst hjem til Sevilla.

Foto: Lars Møller © Scanpix

 

Skrevet af: Andreas Kraul og Lars André Adrian

 

Christian Poulsen er rejst hjem

03. jun. 2007 12.19 Landsholdet Opdat.: 03. jun. 2007 13.08

Stemningen var mat og nedtrykt, da fodboldlandsholdet søndag formiddag forsøgte at løbe lidt af skuffelsen fra skandalekampen mod Sverige i Parken ud af kroppen på holdets faste træningsbane i Vedbæk.

En af opgørets hovedpersoner, Christian Poulsen, var imidlertid ikke med i flokken af danske spillere.

- Eftersom Christian fik rødt kort og derfor ikke kan være med i Letland på onsdag, har den sportslige ledelse besluttet sig for at trække ham helt ud af træningen. Han rejser hjem og står ikke mere til rådighed for pressen, forklarede Dansk Boldspil-Unions informationschef, Lars Berendt.

Poulsen kaldt til samtale
Landstræner Morten Olsen havde allerede søndag morgen haft en personlig samtale med Christian Poulsen, der ved stillingen 3-3 slog svenske Marcus Rosenberg i maven, hvilket udløste både rødt kort og straffe til Sverige.

- Hvad jeg præcist har sagt bliver mellem Christian og mig, men han har undskyldt over for holdet. Det hjælper os desværre ikke, sagde Morten Olsen, der dog mere end antydede, at Christian Poulsen bliver smidt af landsholdet, hvis han forløber sig igen.

Selv om EM-kvalifikationskampen mod Sverige blev afblæst, efter en tilskuer løb ind på banen og overfaldt opgørets tyske dommer, står udvisningen til Christian Poulsen ved magt. Det samme gør i øvrigt en advarsel til Leon Andreasen, som gør, at målscoreren til 3-3 ligeledes har karantæne på onsdag i Riga.

Leon Andreasen var med til søndagens formiddagstræning.

- Det var en meget surrealistisk oplevelse. Jeg så ikke selv, hvad der skete i situationen med Christian, men det er vildt ærgerligt, at vi kommer tilbage i kampen uden at få noget ud af det. Nu kommer det ikke til at stå nogen steder, lød det fra Leon Andreasen.

Efter træningen rejste han også hjem, og det samme gjorde Kasper Bøgelund, der er skadet i læggen. I stedet er Brian Priske indkaldt.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Capello går af som engelsk landstræner

8. feb. 2012 20:34Int. fodbold

Italieneren Fabio Capello stopper med øjeblikkelig virkning som engelsk landstræner. Det bekræfter han på det engelske fodboldforbunds hjemmeside.

 

Bendtner står til at miste kørekortet

8. feb. 2012 14:23

Nicklas Bendtner står ved retten i Newcastle anklaget for at have kørt alt for hurtigt. DR Sporten har været i kontakt med Bendtner-lejren, der ikke havde nogen kommentarer.

 

Aalborg fik revancheret pokalnederlag

8. feb. 2012 20:12Liga mænd

Aalborg fik revanche fra weekendens pokalfinalenederlag til AG København, da de besejrede mesterholdet hjemme i Gigantium.

 
 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Liverpool-katten hitter på nettet

7. feb. 2012 11:11

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Klumme: De Gea på vej ud af mørket?

7. feb. 2012 06:49Klumme

Målmandsposten kan være et af de mest ensomme steder, hvis det går skidt. Men i weekenden var der opmuntring til Manchester Uniteds udskældte keeper, David de Gea.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

7. feb. 2012 09:31

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.