Nu siger han undskyld

Den 29-årige mand, der egenhændigt stoppede landskampen mod Sverige ved at angribe dommeren, giver Danmark sin undskyldning i dagens formiddagsblade.

Den 29-årige mand, der egenhændigt stoppede landskampen mod Sverige ved at angribe dommeren, giver Danmark sin undskyldning i dagens formiddagsblade.

- Jeg vil gerne sige undskyld til alle i Danmark. Jeg spolerede en fantastisk aften for så mange. Og jeg spolerede landsholdets chancer for kvalifikation til EM, siger han til Ekstra Bladet fra et sommerhus, for hans bopæl i Göteborg er belejret af frustrerede fans.

Han fortryder bitterligt sin handling og ville ønske, han kunne skrue tiden tilbage. Han beklager samtidig over for de svenske tilskuere og spillere, at han forårsagede en brat afslutning på en god fodboldfest.

Brækkede finger

Med gips om sin højre hånd, fordi han hamrede den ind i væggen på toilettet, da det gik op for ham, at kampen var fløjtet af på grund af hans tåbelighed, fortæller han, at han aldrig laver sådan et stunt igen. Hvilket måske umiddelbart er svært at tro på.

- Der må jeg tage samme forbehold, som alle andre ville gøre, og ikke blande sport og alkohol, for det har jeg tydeligt bevist, at jeg ikke kan håndtere, siger han til B.T. og erkender samtidig, at han nok heller ikke er ønsket i Parken...

Dommeren valgte søndag at beskytte manden med navneforbud på hans advokats foranledning. Han blev løsladt af dommervagten søndag, men det kærede anklageren straks kæret til Østre Landsret. Landsretten stadfæstede dog byrettens beslutning. Han står til at skulle afsone 30-40 dage i fængsel.

Manden har boet og arbejdet i Sverige igennem de seneste tre år, hvor han deler lejlighed med med sin svenske kæreste.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve