Ny aftale mellem DBU og Parken

De afgørende fodboldlandskampe vil også fremover blive spillet i Parken. Det sikrer en ny aftale, hvori DBU bla. stiller øgede krav til græstæppet.

Når det danske fodboldlandshold løber på banen til afgørende kampe, vil det fortsat ske i Parken.

DBU har netop underskrevet en ny fireårig aftale, der sikre landsholdets hjemmekampe i de kommende to kvalifikationsturneringer nemlig EM-kampene i 2010 og 2011 samt VM-kampene i 2012 og 2013.

- DBU har fået tilrettet vores aftale på nogle punkter, der giver os større sikkerhed for at kunne benytte Parken, en kvalitetssikring af selve banen og større fleksibilitet i forhold til billetprissætning og udnyttelsen af de enkelte tribuneafsnit, forklarer DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

- Parken har gennem årene fået en del berettiget kritik for banens tilstand, men de har gjort kritikerne til skamme med en rigtig god bane til vores landskampe gennem det seneste års tid. Og den standard holder vi Parken op på gennem den nye aftale.

Stadig kampe i provinsen

DBU vil også i den nye aftale være frit stillet til at placere landsholdetsvenskabslandskampe i eller udenfor Parken.

- Vi har siden sommeren 2006 haft stor succes med at spille venskabslandskampe på stadioner udenfor København, som er blevet nybygget eller ombygget. Nogle venskabslandskampe er dog stadig mest oplagte at spille i Parken. Men til disse kampe står både PARKEN og vi frit, indtil vikontakter Parken om en aftale, siger Jim Stjerne Hansen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve