preload loader

Skrevet af: 

 

DBU lover billetter til de danske fans

04. dec. 2009 22.25 Landsholdet

De danskere, der overvejer at smutte en tur til Sydafrika for at se VM i fodbold til sommer, behøver ikke at være nervøse for, om de kan få fat på en billet.

Alt tyder på, at der vil være rigeligt med billetter til alle danske fans, der vil tage den lange tur.

- Kombinationen af geografien og den almindelige økonomisk situation sætter givetvis en naturlig begrænsning for hvor mange danskere, der vil rejse til Sydafrika, og derfor forventer vi, at vi vil kunne opfylde alle billetønsker, siger kommunikationschef Lars Berendt til DBU's egen hjemmeside.

DBU er garanteret 12 procent af stadionkapaciteten til hver af Danmarks tre gruppekampe. Det svarer til mellem 5040 til 11.400 billetter afhængig af, hvilket stadion der bliver spillet på.

Danmark skal spille mod Holland i Johannesburg, mod Cameroun i Pretoria og mod Japan i Rustenburg.

Til finalerunderne - ottendedels-, kvart-, semi- og finale samt eventuel kamp om tredje/fjerdepladsen er DBU på forhånd sikret otte procent af stadionkapaciteten. Det svarer til mellem 3000 til 5600 billetter afhængig af stadionkapaciteten.

Det forventer DBU, vil være fuldt ud tilstrækkeligt baseret på erfaringerne fra eksempelvis den seneste VM-slutrunde med dansk deltagelse udenfor det europæiske kontinent.

Ved VM-slutrunden i Japan og Sydkorea i 2002 var der således mindre end 1000 danske tilskuere til de første to gruppekampe, mens der var lige over 1000 danske fans til den sidste gruppekamp mod de regerende Europa- og verdensmestre fra Frankrig samt ottendedelsfinalen mod England.

 


 

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Jan Ullrich siger undskyld

10. feb. 2012 07:51Cykling

Jan Ullrich beklager sin kontakt med dopinglægen Fuentes, og undskylder, at han dopede sig i sin karriere. En karriere, som nu endelig er helt slut.

 

Eller besejrede Nielsen i NHL

10. feb. 2012 06:33Ishockey

Lars Eller og Montreal vandt 4-2 mod Frans Nielsen og New York Islanders, da de mødtes i danskeropgør på Long Island. Begge hold er udenfor slutspil

 

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 
 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Carlsen håber Pless finder formen

9. feb. 2012 21:07

Kaptajn Kenneth Carlsen udråber Slovenien til favorit men håber, at Kristian Pless kan finde sin gamle form, når det går løs i Davis Cup.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

9. feb. 2012 21:26

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 

Klumme: De Gea på vej ud af mørket?

7. feb. 2012 06:49Klumme

Målmandsposten kan være et af de mest ensomme steder, hvis det går skidt. Men i weekenden var der opmuntring til Manchester Uniteds udskældte keeper, David de Gea.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.