preload loader
Danmark - Tyskland - venskabskamp i Parken

Thomas Sørensen vil ikke spille fandango i medierne, han nøjes med at underholde på selve banen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Sørensen afviser kritik af surt landshold

05. sep. 2010 11.32 Landsholdet Opdat.: 05. sep. 2010 21.21

FC Københavns tidligere sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm kritiserede for nylig fodboldlandsholdet for ofte at virke for surt. Men landsholdsmålmand Thomas Sørensen mener ikke, at den kritik er berettiget.  

- Jeg ved ikke, hvad folk forventer. Vi lever i en underholdningsverden, hvor der er hård konkurrence. Men hvis folk mener, at vi skal konkurrere med stand-up-komik eller noget i den stil, så har vi ikke en chance. Vi er her for at spille fodbold. I min verden underholder jeg på banen og ikke uden for banen.  

- Jeg skal ikke rundt og spille fandango i medierne og spille tosset inde i byen for at komme på forsiden, fordi jeg så lige pludselig er spændende, siger Thomas Sørensen.  

En imageundersøgelse af Dansk Boldspil-Union og fodboldlandsholdet har tidligere vist, at landsholdet virker for støvet og lukket. Thomas Sørensen mener dog, at landsholdsspillerne gør, hvad de kan for at underholde befolkningen.  

- Vi skulle gerne vise vindermentalitet og en glæde på banen, som vi kan dele med folk. Det er dér, jeg ser vores underholdningsværdi. Og hvis vi eksempelvis scorer, må vi gerne vise noget energi, som kommer ud over skærmen, siger Stoke-keeperen.  Men underholdningen skal ske på banen, mener den rutinerede målmand.  

- Vi skal ikke lige pludselig til at skabe den ene store positive eller negative overskrift efter den anden, fordi vi skal være spændende og lave alle mulige sjove stunts for at tilfredsstille folk, siger Thomas Sørensen og tilføjer:  

- Vi vil gerne være respekteret, og folk må gerne kunne lide os. Landsholdet er i konkurrence med mange andre sportsgrene, men jeg føler stadig, at folk bakker landsholdet op, fastslår Thomas Sørensen.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

DCU vil undgå flere lange dopingsager

7. feb. 2012 07:22Contador-sagen

Formanden for Danmarks Cykle Union mener, at noget må gøres for at undgå flere sager som Alberto Contadors.

 

Par nummer syv fører inden finaledagen

7. feb. 2012 00:39Cykling

Tyskere snuppede sejren i handicapjagten, men par nummer syv og ni var stærkest på de 75 hårde kilometer.

 

Danskerne holder sig hjemme fra OL

7. feb. 2012 07:17OL2012

Der bliver ikke rødt og hvidt på tribunerne i London under OL til sommer. Det spår flere rejsearrangører, der har svært ved at sælge billetter til Legene.

 
 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Klumme: De Gea på vej ud af mørket?

7. feb. 2012 06:49

Målmandsposten kan være et af de mest ensomme steder, hvis det går skidt. Men i weekenden var der opmuntring til Manchester Uniteds udskældte keeper, David de Gea.

 

Klumme: Riis' svære kabale

6. feb. 2012 20:22Contador-sagen

Med dommen til Alberto Contador står Bjarne Riis i et uheldigt vadested. Hans hold er relativt impotent indtil den 5. august, skriver Carsten Ritter.

 

DIN MENING: Hvad synes du om Contador-dommen?

6. feb. 2012 13:05Contador-sagen

Bjarne Riis kan ikke bruge sin stjernerytter før i august måned, efter at Alberto Contador i dag blev idømt en to-årig karantæne. Kom med din reaktion på dommen

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.