preload loader

Se Morten Olsens reaktion på lodtrækningen

 

Skrevet af: 

 

Det sagde de om "skrækpuljen"

03. dec. 2011 14.41 EM2012

Se et udpluk af de danske landsholdsspilleres holdninger til Danmarks skrækpulje ved fodbold-EM.

Det danske fodboldlandshold skal i den indledende gruppe B ved sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine møde tre meget stærke nationer i form af Holland, Tyskland og Portugal.

Her er nogle af profilernes reaktioner.

Thomas Sørensen til Ritzau:
- Det giver os en god mulighed for at overraske, og kan vi spille det fodbold, vi har gjort på det seneste, er det ikke umuligt, men det kræver tre absolutte toppræstationer. Jeg ser Tyskland som en af de allerstørste favoritter. De har et rigtig spændende og ungt hold, og jeg tror også, de har masser blod på tanden. I mine øjne har de måske også teten i forhold til de to andre EM-favoritter, Holland og Spanien


Simon Kjær til sporten. dk:
- Det er helt sindssygt med den pulje. Modstanderne kan vel ikke blive meget større. Jeg vil ikke kalde det "dødens gruppe". For mig ligner det mere "fodboldens gruppe", for det er fire hold, der alle vil fremad banen og virkelig spille flot fodbold.

- Vi skal ikke være skræmte af stærke modstandere. Jeg vil faktisk hellere vende det om og sige, at det her er den størst mulige scene for os til at vise, hvad vi kan.


Dennis Rommedahl til TV2:
- Fedt! Da lodtrækningen var færdig, var det faktisk min første tanke. Selvom det bliver utrolig svært, vil jeg ikke sige, at det er umuligt. Og så er det altså bare federe at spille mod de bedste lande i verden.

- Jeg glædede mig til EM før, og det gør jeg så sandelig også nu. Og hvis man vil vinde noget til et EM, så skal man også kunne slå de bedste. Så simpelt er det.

- Det betyder da også lidt mere for det danske folk, at de kan sætte sig ned og kigge på en Ronaldo, en Sneijder og en Özil i stedet for at finde ud af, hvad pokker dem fra Ukraine eller Grækenland hedder. Det gør det da federe for fodboldfans at kigge på.


Niki Zimling til Ekstra Bladet:
- Det er nogle stærke modstandere. Holland og Tyskland er blandt favoritterne sammen med Spanien, mens vi jo har haft gode erfaringer med Portugal. Men det er altså også et godt hold.

- Vi kunne vel ikke have fået en sværere lodtrækning - så skulle vi også have trukket Spanien. Men vi må bare give den en skalle og se, hvor langt det kan bære. Det er svært, men ikke umuligt.

Nicolai Boilesen til bold.dk:
- Det er jo ikke ligefrem nogen ønskepulje. Det var vel nok de hårdeste modstandere, vi kunne få, men intet er umuligt. Og hvis jeg spiller, så bliver der for mit eget vedkommende tale om nogle meget interessante kampe i kampen. Arjen Robben, Nani, Ronaldo og Thomas Müller - det er jo nogle verdensklassespillere, så det vil være en forrygende oplevelse.

Lars Jacobsen til TV2:
- Det bliver uhyggelig svært. Det kunne vel ikke have været meget sværere, med mindre du havde byttet Holland ud med Spanien.

- Vi er godt klar over, at vi skal ramme absolut topniveau, og skal have en portion held.

- Jeg tror, at den første kamp er utrolig vigtig. Der møder vi Holland, og det er selvfølgelig en hård nød at knække.

Lasse Schøne til TV2:
- Det er jo helt vildt. Jeg tror ikke, at man kunne have en værre lodtrækning. Hvis man vil nå helt til tops, så skal man slå dem alle sammen, og så kan man jo ligeså godt starte med puljen.


Nicklas Bendtner til TV2:
- Vores chancer er ligeså gode som de andres, for alt kan ske, og vi har muligheden for at overraske.
- Gruppen ser svær ud, og det var ikke det, vi ville have, men man kan ikke tage til EM uden optimisme. Vi bliver nødt til stadig at tage til Polen og Ukraine med troen på, vi kan gå videre og gøre vores bedste, mener Bendtner.


Bert van Marwijk, hollandsk landstræner:
- Jeg tænker overhovedet ikke på kampen mod Tyskland. Jeg kigger kun på den første kamp. For mig er den første kamp den mest vigtige. Ved VM var det nøjagtig det samme; vi spillede også vores første kamp mod Danmark, og det skal vi nu igen.
- Så det vil blive nøjagtig det samme. Vi er bare nødt til at vinde kampen. Jeg mener, at hvis vi vil spille en betydende rolle, så er vi nødt til at vinde den første kamp. Alt bør fokuseres på det fra nu af.
- Det er den hårdeste gruppe. Det er alle enige om. Jeg har mødt alle trænerne, og ingen af dem så glade ud. Jeg tror, alle har respekt for hinanden.
- Alle landene kender hinanden godt. For nylig tabte vi til Tyskland. Det er en stor udfordring at være med i denne gruppe.
- Der vil blive spillet flotte kampe, og man vil næsten allerede gerne spille kampene nu, fordi man er i form nu. Det vil spillerne også gerne.

 

Joachim Löw, tysk landstræner, til Kicker:
- Danmark er et ubekvemt turneringshold. Holland og Portugal har verdensklassespillere, og der kan man glæde sig til nogle interessante dueller.
- Det er en hamrende svær gruppe, men jeg er ikke bange. Som altid i sådan en gruppe afhænger det af, hvordan man kommer fra start. Portugal lever naturligvis på Cristiano Ronaldo, men vi har en modgift klar, siger Joachim Löw.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Carl Froch stopper Butes sejrsstime

27. maj 2012 09:58Øvrig sport

Britiske Carl Froch vinder IBF-titlen i Mikkel Kesslers vægtklasse over ellers ubesejrede Lucian Bute.

 

Lars Jørgensen: Vores egen skyld

26. maj 2012 20:21

Flere kendelser fra de kroatiske dommere gik AG København imod i CL-semifinalen, men Lars Jørgensen bebrejder ikke dommerne.

 

Markussen: Vi snakkede ikke om dommerne

26. maj 2012 23:06Håndbold

Dommerne i CL-semifinalen var ikke et emne i den spanske lejr, fortæller Atletico Madrids danske spiller, Nikolaj Markussen.

 
 
 

Se kortet: Her spiller de EM

Se et overblikskort over EM i Polen og Ukraine - og få bla. overblik over, hvor det danske landshold skal bo og spille.

 

DIN MENING: Hvordan går det Danmark til EM?

Danmark fik en skræmmende lodtrækning til EM - hvordan tror du, det går. Skriv din mening her:

 

EM-vindere gennem tiden

Se listen med finaleresultater fra samtlige EM-slutrunder.

 

EM-kampbold henter inspiration fra 80'erne

2. dec. 2011 18:34Landsholdet

Kampbolden ved EM er designet og udviklet med inspiration fra 1980'ernes EM-bolde.

 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Krauls karakterbog: Fire mand dumpede mod Brasilien

26. maj 2012 22:01Landsholdet

DR's fodboldkommentator Andreas Kraul dumper Thomas Sørensen, Christian Poulsen, Christian Eriksen og Krohn-Dehli efter kampen mod Brasilien.

 

Podcast: Da Michael Laudrup fik skuldrene ned

24. maj 2012 18:08Fodboldmagasinet

Hør Fodboldmagasinet, hvor der bliver kigget nærmere på både succes og fiasko i den forgangne sæson i Superligaen.

 

Landsholdet dumpede EM-test

26. maj 2012 17:26Landsholdet

Fodboldlandsholdet tabte 1-3 til Brasilien i en testkamp forud for næste måneds EM-slutrunde. Nicklas Bendtner reducerede til 1-3 for Danmark.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.