preload loader
Gravgaard i infight med baneløberen

Michael Gravgaard i infight med baneløberen tilbage i 2007.

Foto: Anders Wiklund © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

DBU: Baneløbers erstatning kan nedsættes

10. jan. 2012 12.41 Landsholdet

Dansk Boldspil Union (DBU) åbner for, at den knap 1,9 millioner kroner store erstatning, som den såkaldte baneløber er blevet idømt, kan sættes ned.

Unionen er tilfreds med dommen, men understreger, at sagen først og fremmest er principiel.

- Derfor kan vi åbne for en dialog med den dømte om erstatningens reelle størrelse, siger DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen, men tilføjer samtidig, at baneløberen ikke slipper gratis fra sit pinlige optrin:

- Det er selvfølgelig udelukket, at vi ikke vil hente en del af den erstatning, vi nu ved to retsinstanser er blevet tildelt. Ikke mindst i betragtning af, at han har tjent penge på sin ugerning, lyder det fra Jim Stjerne Hansen.

Ved tirsdagens afgørelse af ankesagen i Landsretten blev erstatningssummen mere end fordoblet, efter at Københavns Byret i 2009 fandt, at baneløberen skulle betale 900.000.

- Det er væsentligt, at vi nu også har fået landsrettens ord for, at det er forbundet med et betydeligt erstatningsansvar at afbryde en fodboldkamp og dermed ødelægge oplevelsen for et millionpublikum og samtidig påføre arrangøren et urimeligt stort indtægtstab, siger generalsekretæren.

Erstatningsbeløbet på knap 1,9 millioner er sammensat af to dele.

For det første er det de 281.000 kroner, som DBU fik i bøde af det europæiske fodboldforbund Uefa for det pinlige optrin, og for det andet er det det økonomiske tab, som DBU har lidt som følge af, at EM-kvalifikationskampen mod Spanien i efteråret 2007 måtte flyttes til Aarhus.

Den kamp ville utvivlsom have medført udsolgt hus i Parken og dermed omkring 42.000 tilskuere sammenlignet med de knap 20.000, der var plads til på stadion i Aarhus.

Men for DBU handler det ud over det økonomiske tab også om et plettet renommé.

- Den pågældendes handling repræsenterer det største overgreb mod dansk fodbolds integritet.

- Hans voldelige overfald på dommeren kostede os et stort set pletfrit omdømme i fodboldverdenen, lyder det fra Jim Stjerne Hansen.

Fakta om sagen

* Den 2. juni 2007 løber den 33-årige RN ind på banen under landskampen mellem Danmark og Sverige i Parken i København. Der er spillet 88. minutter af EM-kvalifikationskampen, og den tyske dommer Herbert Fandel har netop dømt straffespark til svenskerne ved stillingen 3-3.

 * Dommeren har beskrevet det efterfølgende forløb således: "Der sprang en tilskuer fra den danske blok over reklamebanden og ind på banen og løb direkte mod mig. Han slog ud efter mig og ramte mig i hovedet med venstre arm."

 * RN har beskrevet forløbet således: "Jeg løb over hegnet og ind på banen, fordi jeg ville gøre dommeren opmærksom på, at han ikke hele tiden skulle dømme til svenskernes fordel. Jeg kom ud af en gul låge, og ingen stoppede mig, før jeg var på vej ud igen."

 * Dommer Herbert Fandel gik i chok og aflyste kampen. RN blev idømt 20 dages ubetinget fængsel, og i byretten også dømt til at betale 900.000 kroner i erstatning til det danske fodboldforbund, DBU. Han ankede erstatningskravet.

 * Ved ankesagen har Østre Landsret tirsdag dømt den nu 33-årige mand til at betale 1,87 millioner kroner i erstatning til DBU.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Carl Froch stopper Butes sejrsstime

27. maj 2012 09:58Øvrig sport

Britiske Carl Froch vinder IBF-titlen i Mikkel Kesslers vægtklasse over ellers ubesejrede Lucian Bute.

 

Lars Jørgensen: Vores egen skyld

26. maj 2012 20:21

Flere kendelser fra de kroatiske dommere gik AG København imod i CL-semifinalen, men Lars Jørgensen bebrejder ikke dommerne.

 

Markussen: Vi snakkede ikke om dommerne

26. maj 2012 23:06Håndbold

Dommerne i CL-semifinalen var ikke et emne i den spanske lejr, fortæller Atletico Madrids danske spiller, Nikolaj Markussen.

 
 
 

Se kortet: Her spiller de EM

Se et overblikskort over EM i Polen og Ukraine - og få bla. overblik over, hvor det danske landshold skal bo og spille.

 

DIN MENING: Hvordan går det Danmark til EM?

Danmark fik en skræmmende lodtrækning til EM - hvordan tror du, det går. Skriv din mening her:

 

EM-vindere gennem tiden

Se listen med finaleresultater fra samtlige EM-slutrunder.

 

EM-kampbold henter inspiration fra 80'erne

2. dec. 2011 18:34Landsholdet

Kampbolden ved EM er designet og udviklet med inspiration fra 1980'ernes EM-bolde.

 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Krauls karakterbog: Fire mand dumpede mod Brasilien

26. maj 2012 22:01Landsholdet

DR's fodboldkommentator Andreas Kraul dumper Thomas Sørensen, Christian Poulsen, Christian Eriksen og Krohn-Dehli efter kampen mod Brasilien.

 

Podcast: Da Michael Laudrup fik skuldrene ned

24. maj 2012 18:08Fodboldmagasinet

Hør Fodboldmagasinet, hvor der bliver kigget nærmere på både succes og fiasko i den forgangne sæson i Superligaen.

 

Landsholdet dumpede EM-test

26. maj 2012 17:26Landsholdet

Fodboldlandsholdet tabte 1-3 til Brasilien i en testkamp forud for næste måneds EM-slutrunde. Nicklas Bendtner reducerede til 1-3 for Danmark.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.