preload loader
Morten Olsen

Man skal aldrig afskrive små fodboldnationer - slet ikke når træneren hedder Morten Olsen.

Foto: PORNCHAI KITTIWONGSAKUL © Scanpix

 

Olsen: Små hold kan snyde EM-favoritter

01. feb. 2012 06.14 Landsholdet

Danmark kom i skrækpuljen over dem alle ved sommerens EM i fodbold. De tre øvrige hold i det indledende gruppespil tæller nemlig flere af de helt store favoritter til at vinde slutrunden.

Men puljemodstanderne Holland, Tyskland og Portugal afskrækker ikke landstræner Morten Olsen, som minder om de sensationelle EM-vindere fra 1992 og 2004, Danmark og Grækenland.

- Der er altid et hold, der overrasker, som Grækenland og Danmark før har gjort det.

- Men det bliver et EM, som jeg næsten vil sige bliver sværere at vinde end VM, påpeger landstræneren.

Spanien og Tyskland er de helt store guldkandidater, men de kan også rystes, mener Olsen.

- Sammen med Holland er de tre nationer favoritter. Men der er ikke stor forskel på holdene. Det har også vist sig i testkampene, hvor Portugal har slået Spanien 4-0. Og Spanien havde endda alle deres bedste spillere med.

- Alle hold er sårbare. Jeg ved godt, at der vil være en anden tænding til EM-slutrunden, men så stor forskel er der ikke, fastholder Olsen.

Som regerende verdens- og europamestre har Spanien været suveræne længe. Alligevel har Olsen stor fidus til de hollandske VM-sølvvindere.

- Før i tiden kastede Holland håndklædet i ringen, hvis det ikke lige lykkedes for dem fodboldmæssigt. Nu har de lært at kæmpe sig til sejre, og de accepterer, når de spiller dårlig fodbold, bare de vinder.

- Det er også vigtigt for det danske landshold. Vi kan ikke forlange, at vi spiller lige så godt som i sejrene over Norge og Portugal. Men vi skal så sandelig være stabile og have point alligevel, siger Olsen.

EM spilles fra 8. juni til 1. juli.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Landsholdet jubler over dansk opbakning

26. maj 2012 10:31Landsholdet

Det danske landshold glæder sig til at få massiv opbakning til eftermiddagens testkamp mod Brasilien i Hamburg.

 

Håndboldkvinderne tæt på OL

25. maj 2012 21:52Landshold kvinder

Det var ikke kønt, men Danmark besejrede Tunesien i den første kamp ud af tre i OL-kvalifikationen, hvor to hold indløser billet til London.

 

Barcelona sejrede i pokalfinalen

26. maj 2012 00:11Primera

FC Barcelona gav træner Pep Guardiola den perfekte afskedsgave, da holdet vandt den spanske pokalfinale over Athletic Bilbao.

 
 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Olafur S.: De har et magisk forsvar

26. maj 2012 09:00

Forsvaret er Atletico Madrid stærkeste våben, mener Olafur Stefansson og Kasper Hvidt inden Final4.

 

Video: Højdepunkter fra alle Superliga-kampene

23. maj 2012 23:46SuperligaVideo

Se højdepunkter fra alle kampene i den sidste spillerunde i Superligaen, hvor FC Nordsjælland sikrede sig guldmedaljerne.

 

Livestreaming på søndag: DM i TeamGym

25. maj 2012 08:31Øvrig sport

DR Sporten livestreamer søndag den 27. maj fra DM i Teamgym i Århus. Streamingen begynder ca. 14.20.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet > 02 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.