Dansk kollaps i Skopje

Et tamt dansk fodboldlandshold tabte 0-3 ude mod Makedonien onsdag aften.

Kasper Schmeichel fik en mareridtsdebut for landsholdet - 0-3 tabte landsholdet i Makedonien

Et tamt dansk fodboldlandshold tabte 0-3 ude mod Makedonien onsdag aften.

Alle målene faldt inden for kampens første 25 minutter efter passivt dansk forsvarsspil. Målene blev signeret af Goran Pandev, Agim Ibraimi og Nikolce Noveski.

Kedeligt for den debuterende målmand Kasper Schmeichel, som dog ikke kunne stille meget op i situationerne.

Efter en halv time forsøgte landstræner Morten Olsen uden større held at sende William Kvist på banen for at rette op på det danske spil.

Viktor Fischer kom på banen midt i 2. halvleg i stedet for Dennis Rommedahl og tegnede sig for den eneste reelle danske chance med at velplaceret skud uden for feltet.

En jammerlig start for landsholdsåret 2013, der afløser Morten Olsens ringeste landsholdsår i 2012. Næste opgave er den vitale VM-kvalifikationskamp ude mod Tjekkiet, den 22. marts.

Tjekkiet vandt til aften 2-0 ude mod Tyrkiet.

Makedonien-Danmark 3-0 (3-0)

1-0 Goran Pandev (8. minut)2-0 Agim Ibraimi (17. minut)3-0 Nikolce Noveski (24. minut)

Makedonien, 4-3-3: Tome Pacovski /46. Martin Bogatinov, Aleksandar Lazevski, Nikolce Noveski /89. Daniel Mojsov, Boban Grncarpov, Stefan Ristovski, Nikola Gligorov, Mead Demiri, Ivan Trickovski, Agim Ibraimi, Aleksandar Todorovski /89. Dejan Blazevski, Goran Pandev /65. Darko Tasevski.

Danmark, 4-3-3: Kasper Schmeichel, Lars Jacobsen, Simon Kjær/53. Jores Okore, Daniel Agger, Daniel Wass, Christian Eriksen/53. Nicklas Pedersen, Niki Zimling/81. Casper Sloth, Dennis Rommedahl/62. Viktor Fischer, Michael Krohn-Dehli, Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen/32. William Kvist.

  • Print
  • Del artiklen: