Endnu en franskmand lander i Newcastle

Newcastle har virkelig fået smag for franskmænd her i januars transfervindue og har nu hentet sin tredje franske spillere i løbet af denne uge.

Newcastle har virkelig fået smag for franskmænd her i januars transfervindue, og nu har den resultatmæssigt trængte Premier League-klub hentet sin tredje spiller fra Frankrig bare i løbet af denne uge.

Det er midtbanespilleren Moussa Sissoko, der skifter fra Toulouse. 23-årige Sissoko er noteret for seks landskampe. Skifter sker med øjeblikkelig virkning.

I går faldt Newcastles køb af angriberen Yoan Gouffran fra Girondins Bordeaux på plads og en dag tidligere hentede klubben Mapou Yanga-Mbiwa på en lejeaftale fraMontpellier.

Newcastle sluttede Premier League-sæsonen af på en femteplads sidste år, men er nu nummer 16 - blot to point over stregen.

Newcastle har også hentet Mathieu Debuchy i Lille her i transfervinduet. Og klubben sættes også i forbindelse med Nancys Massadio Haidara.

I forvejen har klubben de franske spillere Yohan Cabaye, Hatem Ben Arfa, Gabriel Obertan, Sylvain Marveaux, Romain Amalfitano og Mehdi Abeid i truppen.

  • Print
  • Del artiklen: