preload loader
Ryan Giggs.

Ryan Giggs og Manchester United vandt sin sjette hjemmesejr ud af syv mulige.

Foto: Nigel Roddis © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

United overlegne mod Everton

21. nov. 2009 21.20 Premiership

Det så legende let ud, da Manchester United lørdag aften hjemme på Old Trafford vandt sin sjette hjemmesejr af syv mulige i denne sæson. Gæsterne fra Everton var på intet tidspunkt i kampen tæt på at overrumple United-holdet, der vandt kampen 3-0.

Darren Fletcher bragte hjemmeholdet på vinderkurs efter en halv times spil, hvor han med et flot langskud bankede bolden op i fjerneste hjørne uden chance for Everton-keeper Tim Howard.

Spilstyrende
Manchester United-spillerne var klart spilstyrende og lagde hele tiden tungt pres på gæsterne. Således også ved kampens andet mål, hvor Everton-forsvaret ikke fik clearet ordentligt efter et hjørnespark. Ryan Giggs fandt Michael Carrick ude ved straffesparksfeltets kant, og den tidligere Tottenham-spiller placerede bolden helt ude ved stolpen.

Et kvarter før tid lukkede Antonio Valencia kampen med et skud fra en spids vinkel, som blev rettet af undervejs mod mål af en Everton-spiller.

Med sejren har Manchester United 28 point på andenpladsen, fem point efter førende Chelsea.

Send eller anbefal link

 


Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Premiership

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.