Tre selvmål i Manchester United-sejr
06. feb. 2010 17.53 PremiershipManchester United viste forskellen på top og bund i Premier League, da holdet på Old Trafford slog Portsmouth med 5-0.
Gæsterne, der er sidst i Premier League, pakkede sig som forventet og lod Manchester United om initiativtet, men den første halve time bød ikke på meget andet end spil på hjemmeholdets præmisser.
Det lå næsten i luften, at skulle bolden i nettet, måtte Wayne Rooney træde til. Fem minutter før pausen indlæg dukkede den nykårede "månedens spiller i Premier League" da også op blandt en håndfuld Portsmouth-spillere og headede sit Premier League-mål nummer 101 ind.
Lige før pausefløjtet havde Rooney igen en fod med i spillet, da han sendte Nani afsted. Han trak ind i feltet, skød mod mål og blev rettet af af Portsmouths Anthony Van Denborre, der snød sin egen målmand, David James. Med 2-0 ved pausen lignede det en formsag for United, at køre de tre point hjem. Anden halvleg indvarslede hurtigt, at det nok var den vej det skulle gå, men at det ikke ville blive uden flere mål.
Selvmål - og selvmål
Godt ti minutter efter pausen forsøgte Michael Carrick sig med et langskud. Ligesom ved den forgående scoring blev også hans skud rettet af af en Portsmouth-spiller, Richard Hughes, og bolden kunne sejle ind over David James til 3-0.
Dimitar Berbatov kom på tavlen, da han kort tid efter driblede rundt i feltet, ventede lidt, trak ud af det, drejede rundt og skød fladt mod Portsmouth-målen. 4-0. Som om det ikke var nok for et mørt Portsmouth-hold, så var der igen en forkert fod med i spillet, da Marc Wilson med tyve minutter igen kanonerede et indlæg i eget net.
Med sejren er Manchester United på førstepladsen i Premier League. Den kan Chelsea dog tage tilbage allerede søndag, når holdet mødet Arsenal.
Landsholdsmålmand Thomas Sørensen havde et par uheldige ture ud af feltet for Stoke City, der alligevel slog Blackburn med 3-0. Burnley med Brian Jensen i målet vandt med 2-1 over West Ham. Med sejren fik Burnley et hul på to point til nedrykningsstregen.