preload loader
Didier Drogba fejrer sit første mål i 2-0-sejren over Arsenal.

Didier Drogba fejrer sit første mål i 2-0-sejren over Arsenal.

Foto: EDDIE KEOGH © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Bendtner og Arsenal tabte til Chelsea

07. feb. 2010 19.16 Premiership

Arsène Wenger har måske inderst inde en tro på, at hans unge Arsenal-mandskab kan udgøre en reel trussel i mesterskabskampen i Premier League.

Men som sæsonen skrider frem virker det mere og mere usandsynligt, at Bendtner og hans holdkammerater hæver mesterskabspokalen i denne sæson. For anden uge i træk blev det til et nederlag i en topkamp. Denne gang 0-2 ude mod Chelsea efter 1-3 hjemme mod Manchester United i sidste weekend.

Bare syv minutter gik der på Stamford Bridge før Didier Drogba scorede sit første mål i kampen. Den udskældte anfører John Terry headede et hjørnespark mod fjerneste stolpe, hvor den ivorianske angriber stod helt umarkeret og let kunne score til 1-0.

Chelsea farligst
Arsenal have bolden mest, men det var Chelsea, der udnyttede boldbesiddelsen bedst. Godt illustreret ved scoringen til 2-0. Arsenal mistede bolden højt oppe på banen, og så farede Chelseas spillere hurtigt ud over stepperne. Drogba modtog bolden i højre side, skar ind i feltet og undveg to forsvarsspillere, inden han bankede bolden i mål med venstre fod.

Og så var den kamp lukket. Arsenal forsøgte og fik især i anden halvleg etableret et solidt pres på Chelseas forsvar. Men Wengers tropper havde hverken held eller dygtighed til at lukke hjemmeholdets forsvar op. Heller ikke Nicklas Bendtner, der fik den sidste halve time, gjorde noget større væsen af sig.

Med nederlaget er Arsenal ni point efter Chelsea på førstepladsen.

Send eller anbefal link

 


Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Premiership

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.