preload loader

Skrevet af: 

 

Dalglish forventer store ting fra Suárez

05. feb. 2012 14.31 

Liverpools målfattige angreb er væsentligt forstærket, når Tottenham Hotspur mandag aften stiller op på Anfield til topbrag i den engelske Premier League.

Luis Suárez er tilbage efter otte kampe på tilskuerpladserne som straf for racistiske tilråb mod Manchester Uniteds Patrice Evra i en kamp i efteråret. Og Liverpool-manager Kenny Dalglish glæder sig.

- Luis er fremragende. Han blander sig i alt, og han er i ganske godt humør, siger Dalglish ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er godt at have ham tilbage, han er en fantastisk spiller, siger Liverpool-chefen, der endnu ikke vil afsløre, om Suárez skal have lov at løbe sin opsparede energi af sig allerede fra kampstart.

- Vi ser på, hvordan han klarer til træning, før vi udtager holdet mandag.

- Vi tager alting i betragtning - vi ser på Luis, vi ser på de andre spillere, og vi ser på modstanderen, og så tager vi beslutningen, siger Dalglish.

I Suárez' fravær har Liverpool spillet sig i Carling Cup-finalen og slået Manchester United ud af FA Cuppen.

Til gengæld har holdet kun formået at vinde en ud af fire kampe i ligaen, nemlig den seneste mod Wolverhampton, hvor tre angribere - Andy Carroll, Dirk Kuyt og Craig Bellamy - kom på måltavlen.

Derfor skal den skotske manager træffe svære valg og fravalg, når holdet skal sammensættes mod det formstærke mandskab fra London.

- Jo stærkere din trup er, jo større chancer har du for at klare dig - og Suárez gør afgjort truppen stærkere, siger Dalglish.

Før kampen er Liverpool på syvendepladsen 11 point efter mandagens modstander.

Send eller anbefal link

 

Tophistorier lige nu

Carl Froch stopper Butes sejrsstime

27. maj 2012 09:58Øvrig sport

Britiske Carl Froch vinder IBF-titlen i Mikkel Kesslers vægtklasse over ellers ubesejrede Lucian Bute.

 

Lars Jørgensen: Vores egen skyld

26. maj 2012 20:21

Flere kendelser fra de kroatiske dommere gik AG København imod i CL-semifinalen, men Lars Jørgensen bebrejder ikke dommerne.

 

Markussen: Vi snakkede ikke om dommerne

26. maj 2012 23:06Håndbold

Dommerne i CL-semifinalen var ikke et emne i den spanske lejr, fortæller Atletico Madrids danske spiller, Nikolaj Markussen.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Premiership > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.