preload loader
Cristiano Ronaldo under landskampen mod Ungarn på Luz Stadion den 10. oktober

Cristiano Ronaldo under landskampen mod Ungarn den 10. oktober, hvor hans ankelskade brød op. Måske var det voodoo-doktoren Pepe, der havde en finger med i spillet...

Foto: Paulo Cunha © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Voodoo-doktor: Ronaldo er snart færdig

19. okt. 2009 10.50 Primera

Cristiano Ronaldo plejer i øjeblikket en ankelskade, som han løb ind i en Champions League-kamp mod Marseille.

Skaden har sat ham ud af spillet i en måned, men nu hævder en spansk voodoo-doktor, at det er ham - og ikke Marseille-forsvareren Souleymane Diawara - der er skyld i skaden. Og at Ronaldos karriere i øvrigt synger på sidste vers.

- Om fire måneder vil han ikke være i stand til at spille fodbold, siger voodoo-doktoren Pepe ifølge Daily Mail til den portugisiske avis Correio da Manha.

Pepe, der omtaler sig selv som heks, hævder, at han er blevet hyret af en kvinde til at udøve voodoo mod Ronaldo.

- Min magi er sort, og den vil blive stærkere. Det er en eksplosiv kombination, og Ronaldo kommer til at mærke konsekvenserne, lyder det fra Pepe.

Heksen har ikke afsløret, hvem der har betalt ham for at stikke nåle i en dukke af Ronaldo. Men siger, at det er en kvinde, "der ikke taler portugisisk eller spansk og er under 30 år." Hun er angiveligt ude efter hævn over Ronaldo, og intet kan stoppe heksekunsten.

- Hun har ringet til mig tre gange. Den sidste gang fortalte hun, at hun var tilfreds med mit arbejde, siger Pepe.

Han har givet flere interviews til andre medier og insisterer på, at han skal tages alvorligt. Og at han tidligere er blevet kontaktet af andre, der ønskede, at han ville udsætte spillere som Lionel Messi, David Beckham, brasilianske Ronaldo og Fabio Cannavaro for voodoo. Det afviste han dog.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 

Bendtner i retten to dage før landskamp

9. feb. 2012 19:08

Nicklas Bendtner står til at skulle i retten i Newcastle 27. februar, da han er sigtet for hærværk mod biler.

 

Bjørn blander sig i Dubai

9. feb. 2012 15:10Golf

Thomas Bjørn fik en fin start i Dubai Desert Classic, mens det gik knap så godt for Anders Hansen.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Primera

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.