preload loader
Lionel Messi gjorde rent bord mod Valenica og scorede alle målene i Barcelonas 3-0 sejr. 14. marts 2010.

Lionel Messi gjorde rent bord mod Valencia og scorede alle målene i Barcelonas 3-0 sejr.

Foto: Andreu Dalmau © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Valencia væltet af Messis hattrick

14. mar. 2010 21.03 Primera Opdat.: 14. mar. 2010 22.56

Lionel Messi gjorde endnu en gang forskellen for Barcelona og scorede hattrick, da de forsvarende spanske mestre hjemme på Camp Nou slog Valencia med 3-0 i Primera Division.

Den lille angriber, der nu er ligaens mest scorende med 22 mål, udnyttede passiviteten i gæsternes forsvar efter 55 minutter, da han afsluttede en dribletur med at sparke bolden over målstregen.

Messi slog til to gange igen et lille kvarter senere, da han først fra kanten af feltet placerede et skud ude ved den fjerne stolpe til 2-0. Umiddelbart efter at bolden var givet op, blev han igen spillet fri, og med en smart finte sendte han atter bolden over målstregen.

Det var dog langtfra nogen prangende præstation, som Barcelona leverede i størstedelen af kampen. Sikkerheden i forsvaret var ikke altid lige god, og der gik derfor et gys gennem hjemmepublikummet, da Valencias Nikola Zigic ved stillingen 1-0 fik en friløber. Helt alene med Barcelona-keeper Victor Valdez blev hans skud dog blokeret.

To minutter før slutfløjt blev Lionel Messi til store klapsalver udskiftet.

Med sejren overtog Barcelona førstepladsen for et par timer, indtil Real Madrid havde gjort det af med Valladolid. Ronaldo bragte gæsterne foran på direkte frispark, og Higuain fulgte op med endnu tre kasser, og så vandt hovedstadsklubben med 4-1.

Real Madrid fører herefter stadig rækken på en bedre målscore end Barcelona. 

Send eller anbefal link

 

Tophistorier lige nu

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 

Bendtner i retten to dage før landskamp

9. feb. 2012 19:08

Nicklas Bendtner står til at skulle i retten i Newcastle 27. februar, da han er sigtet for hærværk mod biler.

 

Bjørn blander sig i Dubai

9. feb. 2012 15:10Golf

Thomas Bjørn fik en fin start i Dubai Desert Classic, mens det gik knap så godt for Anders Hansen.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Primera

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.