preload loader

Skrevet af: Ritzau

 

Tv-selskaber truer Royal League

28. jul. 2006 17.09 Royal League

Historien kan ende snart. Med de dobbelte vindere FC København som det mest succesrige hold i Royal League. SBS-kanalerne, der har købt rettighederne til turneringen, overvejer at droppe Royal League, hvis de ikke får mere ud af de 250 mio. kroner, som de har betalt for fem sæsoner. Det vil være fatalt for den unge liga, der primært lever af tv-pengene.

- Vi forhandler kontinuerligt om forbedringer og håber at nå til en løsning, som gør, at vi kan fortsætte med at sende. Men hvis ikke fodbolden selv forbedrer produktet, så trækker vi os ud, truer nyhedschefen for TvNorge Hallbjørn Saunes til den norske avis Aftenbladet.

I den første sæson havde Royal League fornuftige seertal, men i den seneste sæson er tallene dalet fra 236.000 til 110.000 seere i snit per kamp.

Saunes mener ikke, at den udvikling kan forsvares og overvejer derfor at benytte en klausul i tv-kontrakten til at springe fra efter den kommende sæson.

Også i Danmark holder rettighedsholderne på Kanal 5 nøje øje med udviklingen. Programchef Martin Dalgaard peger på, at norske klubbers manglende prioritet af turneringen, der flere gange har bevirket, at kampene er blevet spillet på kunststofbaner i en udørk af Norge.

Den faldende interesse for turneringen har også afspejlet sig på tribunerne. Tilskuertallet faldt med 30 procent fra første til anden sæson af Royal League. Som for tv er den dalende lyst til den nordiske liga mest udpræget i Norge, hvor tallet styrtdykkede med gevaldige 73 procent fra sæson et til sæson to.

Kommerciel direktør Børge Bach i Royal League ønsker ikke at kommentere tv-selskabernes bekymringer, men forholder sig blot til den nuværende tv-aftale.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 

Fattet Fabio Capello takker spillere og FA

9. feb. 2012 22:25Int. fodbold

En afdæmpet Fabio Capello sagde torsdag pænt farvel til de engelske landsholdsspillere og fodboldforbundet.

 

Bendtner i retten to dage før landskamp

9. feb. 2012 19:08

Nicklas Bendtner står til at skulle i retten i Newcastle 27. februar, da han er sigtet for hærværk mod biler.

 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Royal League

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.