Palermo og Simon Kjær slog Parma
06. feb. 2010 20.14 Serie_APalermo med Simon Kjær lagde lørdag pres på de øvrige tophold i den italienske Serie A med en 2-1-sejr over Parma.
Sejren blev sikret tre minutter før slutfløjt, da indskiftede Henrique Fabio Simplicio scorede det afgørende mål, efter at Parma et kvarter tidligere havde udlignet til 1-1.
Palermo indtager femtepladsen i Serie A, hvor størstedelen af de øvrige hold skal i aktion søndag. Kjær og holdkammeraterne er 12 point efter topholdet Inter.