Nicklas Bendtner har ikke haft et vellykket ophold i Juventus, hvor det er blevet til begrænset spilletid og ingen mål.
Oveni det er den danske landsholdsangriber i øjeblikket langtidsskadet, og mens Bendtner knokler for at blive klar igen, så har Juventus garderet sig ved at leje den tidligere franske landsholdsangriber Nicolas Anelka i den kinesiske klub Shanghai Shenhua.
Anelkas lejemål løber til sommer, hvor en anden angriber til gengæld kommer til Torino. Juventus sikrede sig således tidligere på ugen den 27-årige spanske angriber Fernando Llorente, der skifter fra Athletic Bilbao på en 4-årig kontrakt.