Schlebrügge og Holmén håber på EM
05. maj 2008 12.42 SuperligaDe svenske spilleres succes i Brøndby kan nu give en plads i Sveriges EM-trup til sommer.
Det er især Max von Schlebrügge og Samuel Holmén, der banker på til EM-holdet, skriver den svenske avis Aftonbladet.
- Jeg er i god form og spiller med selvtillid. Jeg ved, at landstræneren har kig på mig, siger Holmén, der scorede både søndag og i pokalfinalen, hvor netop landstræner Roland Andersson så med fra lægterne.
Avisen roser også Max von Schlebrügge for at have spillet en fremragende sæson i Danmark.
Sveriges normale venstreback, Erik Edman, er skadet, og derfor skulle Brøndbys venstrebenede forsvarsspiller stå med gode muligheder for at komme med til Østrig og Schweiz.
- Jeg har jo været med på landsholdet før og håber på det igen. Men jeg kan bare blive ved med at præstere godt, så må vi se, hvor langt det række. EM er en drøm, siger Schlebrügge til avisen.
Den svenske EM-trup bliver udtaget i næste uge.