preload loader
Mikkel Thygesen i infight med Atiba Hutchinson i kampen mellem FC Midtjylland og FC København

Anfører Mikkel Thygesen og FC Midtjylland måtte undvære Kim Christensen efter pausen i Parken.

Foto: Lars Møller © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

FCM-angriber overnattede på Riget

30. nov. 2009 07.14 Superliga

En voldsom kollision med FC Københavns keeper Johan Wiland sendte en groggy Kim Christensen ud af søndagens kamp i Parken efter 40 minutters spil.

FC Midtjylland-angriberen blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, hvor han har tilbragt natten.

- Han har fået en hjernerystelse. Han var træt og omtumlet, og han vidste ikke rigtig, hvor han var, siger fysioterapeut Nicklas F. Pedersen, der hurtigt var på banen for at tilse Kim Christensen.

- Han vidste, at han var i Parken, ellers var han meget omtumlet. Jeg havde kontakt med ham, da han stod nede ved stolpen, men ellers ikke, fortæller fysioterapeuten på Midtjyllands hjemmeside.

FCM har dermed tre angribere på skadeslisten, da både Frank Kristensen og Ken Fagerberg også er ukampdygtige i øjeblikket.

Derudover tager ulvene sandsynligvis også afsked med Poul Hübertz i vinterpausen, da hans kontrakt udløber. Alligevel kalkulerer træner Allan Kuhn ikke med nyindkøb i det kommende transfervindue.

- Poul Hübertz' vil gerne tilbage til Sjælland. Men vi har stadig Ken Fagerberg, Frank Kristensen, Jude og Ken Ilsø, og det skal man måske også være tilfreds med i disse tider, siger Kuhn til Ekstra Bladet med henvisning til den pressede økonomi i klubberne.

- Der er ikke mange klubber, der kan tillade sig at bruge mange penge, og det er måske også meget sundt, at man holder lidt igen, konstaterer Midtjylland-træneren.  

Send eller anbefal link

 



Ugens mest læste

Træner: Brøndbys største talent forlader os

7. feb. 2012 14:09

Brøndby må lade den blot 15-årige forsvarsspiller Andreas Christensen forlade klubben til fordel for Chelsea. Han bliver sammenlignet med Daniel Agger.

 

Ugens mest læste

Udlejet FCK-forsvarer droppes i Sverige

8. feb. 2012 11:02Superliga

FCK's Peter Larsson har været lejet ud til Helsingborg, der nu melder ud, at de er ved at sikre sig en midterforsvarer - og der er ikke tale om Peter Larsson.

 

Ugens mest læste

Brøndby fandt målet mod Brønshøj

8. feb. 2012 19:44Superliga

Brøndby har varmet op til anden halvsæson i Superligaen med en 5-0-sejr over Brønshøj fra 1. division.

 
 

Dommer Anders Hermansen måtte afbryde Superligakampen HB Køge vs. Brøndby

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Superliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.