preload loader
Jesper Nielsen fra Brøndbys sponsor KasiGroup.

Jesper Nielsen fra Brøndbys sponsor KasiGroup.

Foto: Reimar Juul © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Kasi-Jesper håber at vende tilbage

31. dec. 2009 09.24 Superliga

Det kom som lidt af et chok, da Superligaklubben Brøndby onsdag oplyste, at storsponsoren KasiGroup trækker sit sponsorat af klubben med udgangen af 2010.

I dagens udgave af B.T. forklarer KasiGroups direktør Jesper Nielsen, at hans firma tager en ny drejning, hvor et sponsorat af en dansk fodboldklub er svær at retfærdiggøre, fordi firmaet fremover kun opererer på udenlandske markeder.

Den åbenmundede sponsor, som flere gange har udtalt sig offentligt om alt fra dårlige resultater til krav om nye spillere, afviser at der ligger andet end forretningsmæssige årsager til bruddet med hjerteklubben.

- Det er udelukkende forretning. Der har været tegnet et billede af mig som den store kritiker i Brøndby, det er ikke den sande historie. Jeg er 110 procent Brøndby-fan, og det medfører også, at man vil vinde hver gang. Nogle af mine udtalelser er set i det lys sagt af en fan, men tolket som om, jeg var en integreret del af Brøndbys ledelse, forklarer Jesper Nielsen til avisen.

Jesper Nielsen, der også er økonomisk engageret i den tyske håndboldklub Rhein Neckar Löwen og den danske håndboldklub AG Håndbold, håber, at han en dag kan hjælpe Brøndby igen.

- Jeg har en drøm om at vende tilbage til Brøndby indenfor en overskuelig fremtid, og der er noget, jeg jævnligt har en dialog med Per Bjerregaard omkring. Vi har et fælles ønske om at fortsætte samarbejdet i en eller anden form, hvis jeg en dag vender tilbage til Danmark igen, siger Nielsen.

Send eller anbefal link

 



Ugens mest læste

Træner: Brøndbys største talent forlader os

7. feb. 2012 14:09

Brøndby må lade den blot 15-årige forsvarsspiller Andreas Christensen forlade klubben til fordel for Chelsea. Han bliver sammenlignet med Daniel Agger.

 

Ugens mest læste

Udlejet FCK-forsvarer droppes i Sverige

8. feb. 2012 11:02Superliga

FCK's Peter Larsson har været lejet ud til Helsingborg, der nu melder ud, at de er ved at sikre sig en midterforsvarer - og der er ikke tale om Peter Larsson.

 

Ugens mest læste

Brøndby fandt målet mod Brønshøj

8. feb. 2012 19:44Superliga

Brøndby har varmet op til anden halvsæson i Superligaen med en 5-0-sejr over Brønshøj fra 1. division.

 
 

Dommer Anders Hermansen måtte afbryde Superligakampen HB Køge vs. Brøndby

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Superliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.