preload loader
SAS Liga FC København vs AGF (5-0). Stephan Petersen (th) og Dennis Cagara (tv), AGF, skuffede efter kampen.

Stephan Petersen, Dennis Cagara og resten af AGF'erne skal forsøge at rejse sig efter nederlaget i Parken sidste søndag. Mandag gælder det Silkeborg.

Foto: Anders Kjærbye © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Læs op på Superliga-statistikken

11. mar. 2010 22.41 Superliga Opdat.: 12. mar. 2010 14.59

 

OB-SønderjyskE

Generelt

- OB har scoret mindst to mål i hver af deres seks hjemmekampe i Superligaen mod SønderjyskE.

-  Uafgjort er ikke et hyppigt resultat når de to hold mødes i Superligaen. I de 10 hidtidige opgør har OB vundet syv gange, SønderjyskE har to sejre mens kun en enkelt kamp endt uafgjort.

-  Begge klubber er igang med en historisk god sæson. OB har aldrig haft så mange point (39) efter 19 runder og ligeledes har SønderjyskE aldrig været i nærheden af de 23 point efter 19 kampe som de har i denne sæson.

OB

-  OB har blot tabt to kampe i denne sæson og i begge kampe var Michael Svendsen dommer. Det var ude mod Silkeborg den 31 august 2009 (3-1) og hjemme mod FCK den 06 december 2009 (0-2).

-  Peter Utaka har ikke scoret i sine seneste to Superligakampe for OB. Det er kun anden gang han går målløs fra banen i to kampe i træk i denne sæson.

-  Både Anders Møller Christensen og Chris Sørensen har spillet alle sæsonens minutter. OB er det eneste hold med to spillere med fuld spilletid.

-  Thomas Helveg bliver den ældste markspiller nogensinde i Superligaen næste gang han kommer på banen. Rekorden tilhører Steven Lustü, der spillede sin sidste kamp i en alder af 38 år og 237 dage i Silkeborgs hjemmekamp mod Brøndby den 06 december 2009 (3-0).

-  Chris Sørensen har scoret fire mål i denne sæson. Det er en tangering af hans sæsonrekord fra 2005/06.

-  Peter Utaka har scoret tre mål i fire Superligakampe mod SønderjyskE

-  Henrik Hansen har tidligere spillet for sønderjyderne.

-  Chris Sørensen og Henrik Hansen får karantæne efter næste gule kort.

-  Espen Ruud har karantæne.


SønderjyskE

-  SønderjyskE er ubesejrede i deres sidste fire Superligakampe. Sidste nederlag var hjemme mod FCN den 08 november 2009 (0-1).

-  SønderjyskE har aldrig vundet på udebane med Michael Svendsen som dommer. Det er blevet til to uafgjorte og fem nederlag.

-  Søren Frederiksen og Sölvi Ottesen er de eneste spillere fra SønderjyskEs trup, der nogensinde har scoret mod OB.

-  Henrik Bødker får karantæne næste gang han bliver noteret i dommerens sorte bog.

 

Esbjerg fB – HB Køge                                                                                                        14 marts 2010, 14.00

Generelt

-  Esbjerg har vundet otte af de ni kampe, hvor de er kommet foran. De er det hold, med den største andel sejre (89%), når de scorer kampens første mål. Modsat har Køge kun vundet en af de fire kampe, hvor de åbnede scoringen.

-  Esbjerg vandt det sidste og eneste opgør mellem de to klubber. Det var hjemme i Esbjerg den 13 september 2009 (3-2). Emmanuel Ake scorede to gange for HB Køge, men mål fra Tim Janssen, Nikolaj Høgh og Jesper Lange sikrede vestjyderne sejren.

Esbjerg fB

-  Esbjerg har spillet uafgjort i deres sidste tre hjemmekampe mod henholdsvis FC København, AaB og Randers. Esbjerg har kun en gang før, i 2002, spillet uafgjort i tre hjemmekampe i streg.

-  Esbjerg er ubesejrede i de sidste seks hjemmekampe (4 sejre, 3 uafgjorte), siden et 1-2 nederlag til OB den 09 august 2009. Klubrekorden på 15 hjemmekampe i træk uden nederlag blev sat fra juli 2003 til maj 2004.

-  Esbjerg er dygtige efter pausen. Hele 11 point har de fået mere end de stod til ved halvleg. Det er rekord i ligaen i denne sæson.

-  Sebastian Andersen skiftede i vinterpausen til Esbjerg fra netop HB Køge. Han kan få sin Esbjerg-debut mod sine tidligere holdkammerater.

-  Lars Winde, Jesper Lange og Sebastian Andersen får alle karantæne efter næste advarsel.

-  Jesper Jørgensen har karantæne og må se på fra tribunen. Midtbanemanden var ellers den eneste fra Esbjerg, der har spillet alle sæsonens minutter, men det stopper mod HB Køge.

HB Køge

-  Kenn Hansen har kun dømt HB Køge en gang før. Det var hjemme mod SønderjyskE den 30 august 2009 (1-0), hvor HB Køge fik deres hidtil eneste sejr i Superligaen nogensinde.

-  HB Køge har højest scoret et mål i deres sidste 11 Superligakampe. Sidst de scorede mere var netop ude mod Esbjerg den 13 september 2009 (3-2).

-  25 mål har HB Køge lukket ind efter pausen. Det er sæsonrekord. 20 af de 25 mål er lukket ind i de sidste 30 minutter.

-  Lars Bjerring har vogtet målet i samtlige 1710 minutter af sæsonen.

-  Kenneth Sørensen fylder 28 år på kampdagen.

-  Lasse Kronborg får karantæne efter næste advarsel.

-  Thomas Guldborg Christensen har karantæne.

 

 

FC Midtjylland - AaB   14 marts 2010, 16.00


 Generelt
- FCM har vundet deres sidste fem hjemmekampe mod AaB. Sidste AaB-succes i Herning var den 07 maj 2006 (2-4).
- Ingen af de tidligere 12 Superligakampe i midtjylland mellem de to hold er endt uafgjort. FCM har ni sejre mens AaB er draget mod nord med sejren tre gange.
- Magnus Pehrsson fra AaB vandt det eneste tidligere trænermøde i Superligaen mod Allan Kuhn. Det var den 30 august 2009 i Aalborg (1-0).
- Magnus Pehrsson kan ikke leve op til Allan Kuhn's resultater som AaB-træner. Allan Kuhn fik 2,14 point per kamp i sine syv kampe i spidsen for aalborgenserne mens Magnus Pehrsson blot har fået 1,26 point per kamp i 35 kampe.

FC Midtjylland
- FCM er fire mål fra at score deres Superligamål nummer 500. De første 496 mål er scoret i 316 kampe.
- Frank Kristensen står foran en milepæl. Den stærke angriber har nu scoret 99 Superligamål og kan dermed blive den kun sjette spiller der runder de 100 Superligamål. Medregnet i Frank Kristensen mål er de to mål han scorede den 23 marts 2003 (2-1) mod AB. Resultatet blev senere ændret til 3-0 til FCM efter en skivebordsafgørelse.
- Frank Kristensen har scoret ni mål i 23 Superligakampe mod AaB.
- Med to hovedstødsmål i sidste runde mod OB er Frank Kristensen nu den mest målfarlige med hovedet i denne sæson sammen med Morten -Duncan- Rasmussen. Begge har headet fire kasser ind.
- Træner Allan Kuhn har tidligere stået i spidsen for AaB.

AaB
- AaB har kun lukket 16 mål ind i de første 19 kampe. Det er den bedste AaB-defensiv nogensinde i Superligaen efter 19 kampe. Tættest på var de i 1992/93, hvor de lukkede 18 mål ind.
- AaB's defensiv er fantastisk stærk før pausefløjtet, og de har blot lukket tre mål ind i de første 45 minutter. Ingen hold lukker bedre af end Magnus Perssons tropper i første halvleg.
- Karim Zaza har spillet alle 1710 minutter som den eneste AaB'er.

 

Randers FC – FC Nordsjælland   14 marts 2010, 16.00


Generelt
- Randers har tre gange tabt med fem mål i Superligaen, og alle tre gange har det været mod FCN.
- Randers har vundet tre af de fem hjemmekampe mod FCN, en kamp er endt uafgjort, mens FCN har vundet en gang.
- De to klubber delte pointene, da de mødtes i Farum tidligere på sæsonen den 02 august 2009 (2-2). Stephen Petersen og Nicolai Stokholm scorede for FCN, mens Mikkel Beckmann og Søren Berg scorede for Randers.
- Begge hold har scoret i de sidste ni indbyrdes opgør i Superligaen.
- Randers træner Ove Christensen har endnu ikke vundet en Superligakamp mod træneren Morten Wieghorst. Det er blevet til to nederlag og en enkelt uafgjort.
- Randers og FCN er de to klubber med færrest forskellige målscorere i denne sæson. Randers har kun haft seks, mens FCN har haft syv.
Randers FC

- Randers er kun to mål fra at score deres Superligamål nummer 100 på eget græs, men de er også kun tre mål fra at lukke mål nummer 100 ind på hjemmebane. De har spillet 75 hjemmekampe.
- Randers har kun hentet seks point på eget græs, hvilket er det laveste antal sammen med den anden nedrykningskandidat HB Køge.
- Kronjyderne er de eneste, sammen med FCK, som ikke har begået et straffespark i denne sæson. 
- Randers har kun scoret kampens første mål to gange i denne sæson. Det har ført til en sejr og et nederlag.
- Randers har kun scoret en enkelt gang med pandebrasken, hvilket er det laveste antal. Det ser heller ikke for godt ud med hovedspillet i forsvaret, hvor der er gået otte hovedstødsmål ind.
- Randers har kun scoret kampens første mål to gange i denne sæson. Det har ført til en sejr og et nederlag.
- Morten Karlsen kom til Randers fra netop FCN i vinterpausen 2009/10.
- Kasper Lorentzen har scoret fire gange i ni Superligakampe mod FCN. Den eneste anden klub han har scoret så ofte imod er FCM.
- Kasper Lorentzen og Mads Fenger står til karantæne efter næste advarsel.

FC Nordsjælland
- Sidst FCN fik tilkendt et straffespark i Superligaen var hjemme mod netop Randers den 10 april 2009 (6-1). Bajram Fetai udnyttede den store mulighed.
- FCN har vundet alle de fem kampe, hvor de har ført ved halvleg.
- FCN har svært ved at holde den defensive koncentration sidst i kampene. Nordsjællænderne har lukket ni mål ind i det sidste kvarter, hvilket kun HB Køge kan matche.
- Nicolai Stokholm og Patrice Bernier får en tur i skammekrogen efter næste advarsel.

 

FC København-Brøndby statistisk set

Generelt
- Brøndby er uden sejr i de sidste syv Superligakampe i Parken (tre uafgjorte, fire nederlag). Sidst de slog FCK på udebane var den 19 september 2004 (1-3).

- FCK har overtaget mod Brøndby i Superligaen efter 55 opgør. Løverne har 26 sejre, Brøndby har 18 mens 11 er endt uden vinder.

- Sæsonens første opgør, der også fandt sted i Parken, endte 1-1 efter scoringer fra Ailton og Morten -Duncan- Rasmussen.

- Brøndby har scoret 10 mål på hovedstød, hvilket er sæsonrekord. FCK er dog stærke i hovedspillet defensivt, hvor kun to hovedstødsmål er lukket ind. Det er sæsonrekord sammen med Silkeborg.

- Kent Nielsen har ikke mange gode minder fra sine kampe som Superligatræner i Parken. Han tabte seks gange i streg med AC Horsens, mens det er blevet til et nederlag og en uafgjort med Brøndby.


FC København
- Ståle Solbakkens mandskab har vundet de sidste seks hjemmekampe i Superligaen. Sidst de ikke fik alle tre point i Parken var mod netop Brøndby den 30 august 2009 (1-1). Klubrekorden på ni hjemmesejre i streg blev sat fra april 2008 til september 2008.

- FCK har ikke lukket mål ind i de sidste fire Superligakampe, siden et 1-0 nederlag ude mod AaB den 09 november 2009. Klubrekorden på seks clean sheets i træk, som også er delt Superligarekord sammen med AB (to gange), er blevet sat to gange, senest fra august-september 2007.

- FCK har kun lukket 11 mål ind i de første 19 spillerunder. Kun Brøndby i 2001/02 og igen i 2004/05 har lukket så få mål ind på dette tidspunkt i Superligaen.

- FCK er det bedste hjemmehold med 23 point efter 10 kampe. De har ogå den bedste defensiv på eget græs med kun fem mål imod.

- Det er svært at score mod Ståle Solbakkens hold efter pausen. FCK har kun lukket tre mål ind i anden halvleg, hvilket er sæsonrekord. De eneste der har scoret mod københavnerne efter pausen er den tidligere Brøndby-spiller Morten -Duncan- Rasmussen, Esbjergs Søren Rieks og AaB's Marcus Tracy.

- FCK er, sammen med Randers, det eneste hold, der endnu ikke har begået straffe i denne sæson.

- Løverne er ubesejrede i de 12 kampe, hvor de har scoret kampens første mål i denne sæson. Det er blevet til 10 sejre og to uafgjorte.

- FCK er det eneste hold, der ikke har lukket et mål ind i de sidste 15 minutter.

- Oscar Wendt er den eneste FCK-spiller, der har været på banen i samtlige 1710 minutter i denne sæson.

- FCK har kun fået 13 advarsler, hvilket er det laveste antal.

- Atiba Hutchinson får karantæne, hvis han får en advarsel.


Brøndby IF
- Brøndby er det farligste hold i anden halvleg. De gulblusede har scoret hele 24 gange efter pausen.

- Brøndby har fået tilkendt fem straffespark i sæsonen, hvilket er mere end noget andet hold. Samtidigt er der også dømt fire straffespark imod dem, hvilket også er sæsonrekord.

- Brøndby er gået til pausen med en føring fem gange i denne sæson, og hver gang er det endt med en sejr.

- Martin Bernburg har spillet en enkelt Superligakamp for FCK.

- Stefan Gislason, Nikolaj Agger og Peter Madsen er alle kun en advarsel fra at få karantæne.

- Samuel Holmén har karantæne.

 

 

AGF – Silkeborg IF   15 marts 2010, 19.00


Generelt
- Det er sæsonens to mest bissede mandskaber der tørner sammen på NRGi Park. AGF topper listen med 34 gule kort og Silkeborg følger umiddelbart efter med 33. AGF har ogå fået to mand udvist, mens Silkeborg har fået en enkelt mand sendt tidligt i bad.
- De to mandskaber har været helt lige i deres 26 opgør i Århus i den bedste danske række. Begge har 10 sejre, mens seks kampe er endt uden vinder.
- Klubberne delte i porten, da de mødtes på NRGi Park tidligere på sæsonen den 22 august 2009 (2-2). Nando Rafael og Jim Larsen (selvmål) scorede for hjemmeholdet, mens Christian Holst og Jesper Bech nettede for gæsterne.
- AGF har scoret i de sidste 13 hjemmekampe mod Silkeborg i Superligaen.
- Erik Rasmussen og Troels Bech har mødt hinanden 14 gange i Superligaen som trænere. Troels Bech har syv sejre, Erik Rasmussen har tre, mens fire kampe er endt uden vinder.

AGF
- AGF er tre mål fra at score deres Superligamål nummer 500 på eget græs. De har spillet 294 hjemmekampe, og bliver den femte klub, der når denne milepæl efter Brøndby, AaB, FCK og OB.
- Erik Rasmussens mandskab har sluppet taget en smule efter pausen i denne sæson. De har tabt hele fem point i anden halvleg i forhold til stillingen ved pausefløjtet. Det det højeste antal tabte point sammen med HB Køge.
- AGF har scoret kampens første mål hele 13 gange, hvilket er sæsonrekord sammen med OB. Det har resulteret i syv sejre, fire uafgjorte og to nederlag. AGF er det eneste hold, der har tabt to gange selv om de scorede det første mål.
- Anfører Steffen Rasmussen er den eneste AGF-spiller, der har været på banen i samtlige 1710 minutter i denne sæson.
- Den næste kamp for Dennis Cagara bliver hans ligakamp nummer 100 (7/0 for Brøndby, 8/0 for Hertha BSC, 28/2 for Dynamo Dresden, 55/2 for FC Nordsjælland og 1/0 for AGF).
- Kasper Povlsen og Peter Graulund får karantæne efter næste advarsel.
- Stephan Petersen har fået karantæne efter blot en enkelt kamp for AGF.

Silkeborg IF
- Silkeborg har vundet de seneste tre udekamp i Superligaen, siden et 1-0 nederlag til FCK i Parken den 25 oktober 2009. Det er en tangering af klubrekorden, som er blevet sat tre gange tidligere, senest fra juni-juli 1997.
- Kun OB har klaret sig bedre end Silkeborg på fremmed græs i denne sæson. Troels Bechs tropper har hentet 18 point i 10 udekampe.
- Silkeborg har kun lukket to hovedstødsmål ind, hvilket er det laveste antal sammen med FCK.
- Silkeborg har tabt fem af de seks udekampe, hvor Thomas Vejlgaard har ledt slagets gang. En enkelt kamp er endt med en sejr.
- Henrik "Tømrer" Pedersen har scoret otte mål i 11 Superligakampe mod AGF. Den eneste klub han har scoret oftere imod er Lyngby (ni mål).
- Peter Degn og Thomas Hansen har tidligere spillet for AGF.
- Jim Larsen har spillet alle minutter i denne sæson.
- Jim Larsen, Martin Ørnskov Nielsen, Peter Degn og Rajko Lekic står alle til karantæne efter næste gule kort.

 

Research: Infostrada Sports

Send eller anbefal link

 



Ugens mest læste

Træner: Brøndbys største talent forlader os

7. feb. 2012 14:09

Brøndby må lade den blot 15-årige forsvarsspiller Andreas Christensen forlade klubben til fordel for Chelsea. Han bliver sammenlignet med Daniel Agger.

 

Ugens mest læste

Udlejet FCK-forsvarer droppes i Sverige

8. feb. 2012 11:02Superliga

FCK's Peter Larsson har været lejet ud til Helsingborg, der nu melder ud, at de er ved at sikre sig en midterforsvarer - og der er ikke tale om Peter Larsson.

 

Ugens mest læste

Brøndby fandt målet mod Brønshøj

8. feb. 2012 19:44Superliga

Brøndby har varmet op til anden halvsæson i Superligaen med en 5-0-sejr over Brønshøj fra 1. division.

 
 

Dommer Anders Hermansen måtte afbryde Superligakampen HB Køge vs. Brøndby

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Superliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.