preload loader

Skrevet af: 

 

Randrusianere tror på overlevelse

14. mar. 2010 19.18 Superliga

0-0 mod FC Nordsjælland søndag og 0-0 i sidste weekend mod Esbjerg. Randers FC har fået to point i forårssæsonens to første kampe, hvilket sætter holdet 14 point efter Sønderjyske og FC Nordsjælland over stregen.

En tilsyneladende håbløs mission på overlevelse i SAS Ligaen. Men ikke ifølge Randers-anfører Søren Pedersen.

- Efter sidste weekends kamp mod Esbjerg var vi meget optimistiske. Den kamp og kampen i dag viser, at vi har fået stabiliseret forsvaret, hvilket er helt nyt for os. Langt hen ad vejen er vores forsvar kernen til en sejr, så der ligger helt sikkert point og venter på os, siger Søren Pedersen.

Men ikke kun det styrkede forsvar giver Randers-anføreren tro på en mirakuløs forårssæson.  

- Vores tænding på holdet er meget bedre end i efteråret. Alle mand kæmper, og folk viser virkelig hjerte. Vi har fået nye folk, som er lavet af den rette støbning og kæmper for holdet. At de har den rette indstilling betyder i kampene, at der altid er en mand til at følge op, hvis der bliver lavet en fejl, konstaterer Søren Pedersen.  

En af disse nye folk er midterforsvareren Anders Egholm, der er kommet til fra Sønderjyske i vinterpausen. Også han bevarer troen på overlevelse i ligaen.  

- Stemningen i truppen har været god, lige siden jeg kom hertil. Vi ofrer os i begge felter, så pointene skal nok komme, siger Anders Egholm.  

Send eller anbefal link

 



Ugens mest læste

Træner: Brøndbys største talent forlader os

7. feb. 2012 14:09

Brøndby må lade den blot 15-årige forsvarsspiller Andreas Christensen forlade klubben til fordel for Chelsea. Han bliver sammenlignet med Daniel Agger.

 

Ugens mest læste

Udlejet FCK-forsvarer droppes i Sverige

8. feb. 2012 11:02Superliga

FCK's Peter Larsson har været lejet ud til Helsingborg, der nu melder ud, at de er ved at sikre sig en midterforsvarer - og der er ikke tale om Peter Larsson.

 

Ugens mest læste

Brøndby fandt målet mod Brønshøj

8. feb. 2012 19:44Superliga

Brøndby har varmet op til anden halvsæson i Superligaen med en 5-0-sejr over Brønshøj fra 1. division.

 
 

Dommer Anders Hermansen måtte afbryde Superligakampen HB Køge vs. Brøndby

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Superliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.