Sådan vil vi huske Jesper Grønkjær

Jesper Grønkjær, der stopper karrieren på søndag, var med til at gøre FC København store i Europa.

FC København havde længe haft store drømme om at gøre det godt i Champions League, da Jesper Grønkjær i 2006 kom til klubben.

Men det var først med Grønkjær på venstrekanten eller i en position som hængende angriber, at københavnerne slog igennem i Europas største klubturnering.

Den største bedrift blev opnået i denne sæson, hvor Grønkjær - der stopper karrieren på søndag efter superligakampen mod AaB - og holdkammeraterne nåede frem til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Stilling

Stilling Superligaen

Nr Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte MÃ¥l PointP
1 FC Midtjylland FC MidtjyllandFCM 12 9 1 2 26 - 13 28
2 Randers FC Randers FCRFC 12 6 3 3 12 - 8 21
3 FC København FC KøbenhavnFCK 12 6 3 3 13 - 11 21
4 FC Nordsjælland FC NordsjællandFCN 12 6 2 4 17 - 17 20
5 Brøndby IF Brøndby IFBIF 12 5 3 4 18 - 12 18
6 Hobro IK Hobro IKHOB 12 4 5 3 17 - 16 17
7 AaB AaBAaB 12 3 6 3 11 - 10 15
8 SønderjyskE SønderjyskESØN 12 2 8 2 13 - 14 14
9 FC Vestsjælland FC VestsjællandFCV 12 4 2 6 14 - 21 14
10 Esbjerg fB Esbjerg fBEfB 12 2 6 4 13 - 13 12
11 OB OBOB 12 2 3 7 12 - 19 9
12 Silkeborg IF Silkeborg IFSIF 12 0 4 8 7 - 19 4
Se udvidet stilling
Europa League
Mulig Europa League
Nedrykning

Chelsea blev endestationen, men undervejs imponerede københavnerne med sejre over Rubin Kazan og Panathinakos samt uafgjort mod FC Barcelona. Hver gang med Grønkjær som en naturlig leder og som spilleren, der kunne gøre det uventede.

Et stort navn

Grønkjær var også en af de afgørende spillere, da FCK for første gang deltog i gruppespillet i Champions League kort efter sit skifte fra tyske Stuttgart i sommeren 2006.

Det var et stort navn, FCK præsenterede for fem år siden på et pressemøde i Parken. Og den tidligere Ajax-, Chelsea-, Birmingham- og Atlético Madrid-spiller har også sat sit præg på Superligaen.

Flere gange er han blevet nævnt som ligaens mest markante spiller i kraft af sit stabile og udfordrende spil, der frem til det sidste har været krydret med hurtige accelerationer i international topklasse.

Fik 80 landskampe

Det har landsholdet også nydt godt af, selv om det hele begyndte lidt skidt for Grønkjær, da han i sin debut kom galt af sted. I en EM-kvalifikationskamp i 1999 spillede han allerede i første minut Italiens Filippo Inzaghi fri til scoring i et dansk 1-2-nederlag.

I alt nåede 33-årige Grønkjær at spille 80 landskampe for Danmark, og deltagelsen ved VM i Sydafrika sidste sommer blev hans sidste.

Hans deltagelse ved EM i Portugal i 2004 blev fulgt tæt af de danske medier, da hans mor lå kræftsyg inden afrejsen.

Sygdommen betød, at Grønkjær først stødte til holdkammeraterne i Portugal, hvor han endte som helt med en scoring i 2-0-sejren over Bulgarien.

Den hurtige kantspiller nåede at score fem mål i nationaltrøjen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve