Katongo: Jeg ville elske at vende tilbage
22. feb. 2012 12.29 SuperligaGammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, det er den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo et fin bevis på. Den Zambianske angriber længes længes efter at vende tilbage til Danmark og den københavnske vestegn.
Katongo, der i dag spiller i den kinesiske liga, vandt for nylig det afrikanske fodboldmesterskab med Zambia og blev efterfølgende kåret til turneringens spiller foran spillere som Yaya Touré og Didier Drogba.
- Jeg ville være den lykkeligste spiller i verden, hvis jeg kom tilbage til Brøndby. Og jeg ved, at min familie ville have det på samme måde. Men jeg har to år tilbage af min kontrakt, så jeg ved ikke, om det kommer til at ske, fortæller Chris Katongo til tipsbladet.dk.
Krisen på Vestegnen er ikke gået Katongos næse forbi, og han lægger ikke skjul på, at han føler med klubben og dens tilhængere.
- Det er hårdt at se den situation, Brøndby er i nu, og det er uacceptabelt at se dem i bunden af Superligaen. Det er en af de største klubber i Danmark, og de skal slutte i top 2. Jeg håber af hele mit hjerte, at de kommer tilbage, hvor de hører til, siger han.