Superligaen halverer underskud

Superligaklubberne spinker og sparer måske ikke så meget, som de burde. To ud af tre klubber har fortsat minus.

Økonomien i Superligaen er blevet bedre det seneste år, men de 12 klubber i Danmarks bedste fodboldrække skaber fortsat et enormt samlet underskud.

Idrættens Analyseinstitut har netop opgjort det samlede underskud til 71 millioner kroner for de senest offentliggjorte regnskaber for 2010/11. Året før var det totale underskud på 151 millioner kroner.

- Klubberne har været igennem et spareprogram, og selv om de har strammet op og skåret sideaktiviteter fra, så er flere af dem ikke i mål endnu, siger senioranalytiker Rasmus K. Storm.

Stilling

Stilling Superligaen

Nr Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte MÃ¥l PointP
1 FC Midtjylland FC MidtjyllandFCM 7 6 0 1 16 - 8 18
2 Hobro IK Hobro IKHOB 7 4 2 1 12 - 5 14
3 Randers FC Randers FCRFC 7 4 1 2 8 - 7 13
4 FC Nordsjælland FC NordsjællandFCN 7 4 1 2 11 - 11 13
5 AaB AaBAaB 7 2 4 1 8 - 6 10
6 Brøndby IF Brøndby IFBIF 7 3 1 3 9 - 8 10
7 FC København FC KøbenhavnFCK 7 2 2 3 6 - 9 8
8 SønderjyskE SønderjyskESØN 7 1 4 2 6 - 8 7
9 FC Vestsjælland FC VestsjællandFCV 7 2 1 4 10 - 13 7
10 Esbjerg fB Esbjerg fBEfB 7 1 3 3 7 - 8 6
11 OB OBOB 7 1 2 4 8 - 11 5
12 Silkeborg IF Silkeborg IFSIF 7 0 3 4 3 - 10 3
Se udvidet stilling
Europa League
Mulig Europa League
Nedrykning

- Der er nogle gode eksempler, og så er der andre, der har de sædvanlige vanskeligheder, tilføjer han.

De gode eksempler er FC København, FC Nordsjælland, Silkeborg og Randers FC, der alle har formået at skabe overskud.

Brøndby, OB, FC Midtjylland, AaB, AC Horsens og Esbjerg kører til gengæld med store underskud.

Generelt har Rasmus K. Storm svært ved at tro på, at økonomien i Superligaen nogensinde bliver sund over hele linjen.

- Det er svært at sige, hvor reel viljen er til at nå et overskud. Det koster penge at vinde - de bedste spillere skal man betale for.

- Det er fint, at flere af klubberne har fået skåret en masse udgifter fra. Men om de kan tage det sidste stykke - det er jeg ikke sikker på.

- Fodboldklubber bliver aldrig i traditionel forstand gode forretninger. Majoriteten skal løbende have tilført penge i form af aktieudvidelser eller kapitalindskud, mener Rasmus K. Storm.

FC København klarer sig bedst af de 12 klubber i Superligaen og præsterede i 2011 et overskud på 74,2 millioner kroner.

Det seneste år er omsætningen i klubberne faldet fra 2435 millioner kroner til 2333 millioner kroner.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve