Lettet cheftræner er mega monsterglad

Jess Thorup havde svært ved at tøjle begejstringen over Esbjergs sejr i bundkampen mod Silkeborg.

Bundgyser, sekspoint-opgør eller skæbnekamp.

Knap så kært barn har som bekendt en del navne, men uanset hvad man vælger at kalde de 90 minutter, som Esbjerg og Silkeborg var ude i i fredagens superligakamp, så er det eneste der er sikkert, at sejrherren er så glad, som taberen er skuffet.

Fornøjelsen ved at stå med de tre point efter en 1-0-sejr, beskrev Esbjergs cheftræner, Jess Thorup, således:

Stilling

Stilling Superligaen

Nr Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte MÃ¥l PointP
1 FC Midtjylland FC MidtjyllandFCM 12 9 1 2 26 - 13 28
2 FC Nordsjælland FC NordsjællandFCN 11 6 2 3 17 - 16 20
3 Randers FC Randers FCRFC 11 5 3 3 9 - 8 18
4 FC København FC KøbenhavnFCK 11 5 3 3 11 - 11 18
5 Brøndby IF Brøndby IFBIF 11 5 2 4 18 - 12 17
6 Hobro IK Hobro IKHOB 11 4 5 2 17 - 14 17
7 SønderjyskE SønderjyskESØN 12 2 8 2 13 - 14 14
8 FC Vestsjælland FC VestsjællandFCV 12 4 2 6 14 - 21 14
9 AaB AaBAaB 11 2 6 3 10 - 10 12
10 Esbjerg fB Esbjerg fBEfB 11 2 5 4 13 - 13 11
11 OB OBOB 11 2 3 6 12 - 16 9
12 Silkeborg IF Silkeborg IFSIF 12 0 4 8 7 - 19 4
Se udvidet stilling
Europa League
Mulig Europa League
Nedrykning

- Uha! Vi er mega monsterglade for at vi hev den hjem. Det er er rigtig godt, og jeg er godt hæs nu, for følelserne fik frit løb på sidelinjen, siger han til TV2 Sport.

Ingen af de to mandskaber kan for alvor bryste sig af at have ramt et højt spillemæssigt niveau på Blue Water Arena, men det er i bund og grund også ligegyldigt, forsikrer Jess Thorup.

- Vi skal bare glemme alt om spil og afleveringer, for det var en vigtig sejr, det her.

- Det var en af den slags kampe, der gør drenge til mænd, og vi fik tre point og den selvtillid skal vi bruge fremadrettet.

Også kampens enlige målscorer, Jesper Lange, er svært tilfreds med, at Esbjerg lagde afstand på tre point til netop Silkeborg under nedrykningsstregen.

- Jeg har det fantastisk. Vi får en sejr mod et af de hold, som vi ligger i bunden sammen med, siger Jesper Lange til TV2 Sport.

- Det var en forløsning. Vi kom foran, og jeg fik scoret. Det var bare en perfekt dag, siger den glade matchvinder.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve