Beskeden sejr til FCM's kvinder
06. feb. 2010 17.31 Håndbold
Håndboldkvinderne fra FC Midtjylland fik en fin sejr men et beskedent udgangspunkt, da holdet hjemme vandt 27-24 over det stærke russiske hold Zvezda Zvenigorod i den første ottendedelsfinale i Cupwinners Cup.
Hjemmeholdet havde styr på gæsterne allerede ved pausen, hvor føringen lød på 15-12. Trine Troelsen gik forrest med syv scoringer, mens norske Gro Hammerseng scorede seks gange.
Det jyske mandskab skal forsøge at forsvare tremålsføringen, når der spilles returkamp næste weekend.