Lars C: Ingen fest over CL-titel
09. feb. 2010 17.22 HåndboldDer bliver nok ikke den store fest i Flensburg-Handewitt, hvis THW Kiel bliver frataget titlen fra 2007. Danskerklubben fra Flensborg tabte den tætte finale, og hvis THW Kiel bliver dømt for bestikkelse, så vil de miste titlen.
- Det ville have været federe at vinde den på den rigtige måde. Men det var to meget tætte kampe, og de har ikke vundet med fair midler. Men 2007 er længe siden, så det er lidt noget andet her tre år efter, siger Lars Christiansen til DR Sporten.
Han er overrasket over, at THW Kiels tidligere træner, Noka Serdarusic og tidligere manager Uwe Schwenker nu skal i retten for at forsvare anklagerne om bestikkelse af dommerparret.
- Man kunne slet ikke foestille sig, det foregik på sådan et hold, så vi har taget det stille og roligt. Men nu har situationen ændret sig, og det er uden tvivl noget, der vil blive snakket om, siger Lars Christiansen.