preload loader
Karin Mortensens klub, FIF er i akut pengenød.

Karin Mortensens klub, FIF er i akut pengenød.

Foto: Claus Fisker © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

FIF i akut pengemangel

09. sep. 2010 21.12 Håndbold

Det var en flok nedslåede spillere, der torsdag aften forlod Frederiksberg Hallerne i København.

Spillerne blev på et møde informeret om, at ligadebutanterne FIF, som fik den udlånte ligalicens fra FCK tilbage, da klubben trak sig i foråret, på nuværende tidspunkt ikke har den økonomi, som man havde håbet på.

Ifølge DR Sportens oplysninger mangler københavnerklubben omkring to millioner kroner.

I trænerstaben omkring ligaholdene er man dog fortrøstningsfulde.

-Vi har haft et fint møde med førsteholds-herrerne og -damerne, hvor de er blevet sat ind i den økonomiske situation. Vi forventer dog at have en positiv afgørelse på tingene indenfor relativt kort tid, og vi har fuld tiltro til, at det lykkes, siger Kristian Kristensen, som er træner for ligaherrerne.

Han fortæller, at der fremadrettet er opsat en deadline, og at alle i klubben tror på, at det nok skal lykkes.  

Klubben har allerede haft sine ting at tænke på, i det den korte frist fra at de fik licensen til ligahåndbold fremtil, at håndboldligaen begyndte i sidste uge, ikke levnede megen tid til at finde spillere. Det er dog lykkedes at stille to hold, hvor man på damesiden blandt andre råder over profiler som Karin Mortensen og Josephine Touray. Spillere, som ligeledes deltog i torsdagens møde.

Trods profiler, som måske kunne blive fristet af andre klubber i en eventuel dårlig økonomisk situation, frygter Kristian Kristensen dog ikke for den sportslige situation i klubben.

-Det er altid en svær situation, når man går ud og melder, at man ikke er helt i mål med det, man havde forventet. Men foreløbigt er vi i gang med at spille, og det kører jo egentligt fint. Damerne har haft en god pokalstart, og herrerne har haft en god turneringsstart. Så sportsligt kører det godt. Og det er det, vi kan glæde os over nu, siger han.

Han afviser, at den økonomiske situation kan få konsekvenser for de to ligahold.

-Man vil helt klart sondere alle muligheder, og vi er godt i gang, og det skal vi nok nå. Sportslige konsekvenser er slet ikke et emne, vi vil tage op. Vi har to ligahold, og det skal være bæredygtigt. Og det er det, det er ikke bare luftkasteller, vurderer førsteholdstræneren overfor DR Sporten.

 

 

Send eller anbefal link

 

Ugens mest læste

Kasi-Jesper forlader Rhein-Neckar Löwen

7. feb. 2012 16:41

Jesper Nielsen fratræder med øjeblikkelig virkning sit job som bestyrelsesformand i Rhein-Neckar Löwen. Dermed sadler Niklas Landins kommende klub om.

 

Ugens mest læste

Profil forlader AG København

Den islandske venstrefløj Gudjun Valur Sigurdsson skifter efter denne sæson fra AGK til THW Kiel på en to-årig kontrakt.

 

Ugens mest læste

Klavs Bruun pønser på comeback

3. feb. 2012 16:31Liga mænd

Nordsjælland Håndbold er ved at få formaliteterne på pladsn, så Klavs Bruun Jørgensen kan komme fra bænken til banen og hjælpe holdet til at blive oppe.

 
 

Flere Håndbold-historier

 
 

Aktuelt lige nu...

Carlsen håber Pless finder formen

(21:07)

Kaptajn Kenneth Carlsen udråber Slovenien til favorit men håber, at Kristian Pless kan finde sin gamle form, når det går løs i Davis Cup.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

(21:26)

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 

Klumme: De Gea på vej ud af mørket?

(06:49)

Målmandsposten kan være et af de mest ensomme steder, hvis det går skidt. Men i weekenden var der opmuntring til Manchester Uniteds udskældte keeper, David de Gea.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Håndbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.